22. februar 2020
Den nyvalgte bestyrelse i Allerød Forældreorganisation har konstitueret sig.
Den nyvalgte bestyrelse i Allerød Forældreorganisation har konstitueret sig.
Foto: Foto fra AFO på Facebook
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Denise Andersen valgt til formand for ny forældreorganisation

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Denise Andersen valgt til formand for ny forældreorganisation

Nystiftede AFO har fordelt posterne i bestyrelsen

Allerød Nyt - 15. februar 2020 kl. 09:15
Af Michael Braunstein
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Allerød Forældreorganisation (AFO) har efter stiftende generalforsamling fordelt posterne i bestyrelsen.

Til formand blev valgt Denise Andersen, mens Kristine Isildia Bech Charlton blev næstformand og Christina Ernst fik posten som kasserer.

Bestyrelsen består desuden af Helle Lillevang Salling, Janni Faurby Christensen, Sofie Lund Broholm og Michala Troest.

På Facebook oplyser Denise Andersen, at hun er mor til tre børn på 8, 5 og 1 år og er tilflytter til kommunen, pr. 1. maj kommer hun til at bo i Blovstrød.

'Jeg har arbejdet frivilligt med familiepolitik og for minimumsnormeringer de sidste fire år. Jeg gik ind i sagen efter at have oplevet nogle ret chokerende ting i mine børns institutioner, og især ramte det mig, hvor meget børnenes trivsel i vuggestue og børnehave påvirkede vores hverdag i familien. Og så gik det op for mig at vi, langt fra, var de eneste der havde dårlige oplevelser i daginstitutionerne,' skriver Denise Andersen på Facebook og tilføjer:

'Jeg fandt ud af, at der helt generelt var for få voksne og tænkte, at det måtte jeg gøre et eller andet for at ændre på.'

'Efter at have været en del af nogle forskellige initiativer, så er jeg blevet bevidst om, at det er helt vildt vigtigt, at vi forældre organiserer os. Jeg tror, vi er en svag gruppe i demokratiet, fordi forældre med små børn er underrepræsenteret i bestyrelserne rundt omkring i landet. Derfor glæder jeg mig rigtig meget til arbejdet i AFO, og jeg tror på, at vi kan rykke ved kommunalpolitiken sammen.'