8. august 2020
"Generelt er flertallet af borgerne i undersøgelsen trygge ved at færdes i trafikken i Allerød Kommune," siger Miki Dam Larsen.
"Generelt er flertallet af borgerne i undersøgelsen trygge ved at færdes i trafikken i Allerød Kommune," siger Miki Dam Larsen.
Foto: Milan - stock.adobe.com
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgere i Allerød er trygge i trafikken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgere i Allerød er trygge i trafikken
Allerød Nyt - 14. juli 2020 kl. 11:16
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Allerød Kommune har spurgt borgerne om, hvad de synes om trafikken og mobiliteten i kommunen. Baggrunden er, at der skal laves en ny Trafik- og Mobilitetspolitik, der skal hjælpe med de politiske prioriteringer på området. Undersøgelsen er baseret på et digitalt spørgeskema, og der er kommet næsten 1.000 besvarelser. Miki Dam Larsen, der er formand for Teknik-, Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget siger om undersøgelsen:

"Noget af det, der er blevet spurgt til i undersøgelsen, er, hvordan borgerne oplever trafikken i Allerød. Generelt er flertallet af borgerne i undersøgelsen trygge ved at færdes i trafikken i Allerød Kommune, og blandt de seks temaer i politikken bliver "Trafiksikkerhed og tryghed" vægtet markant højere end de øvrige temaer. Herefter kommer Fremkommelighed, Grøn mobilitet, Byrum, Kollektiv trafik og Støj.", siger han og fortsætter:

"Vi har nu fået borgernes oplevelser og prioriteringer med. Det giver os et bedre grundlag til at prioritere tiltag og løfte kvaliteten", slutter han.

Busbetjening og cykelstier

Generelt er der tilfredshed med busbetjeningen i kommunen, hvor 83 procent vurderer, at busbetjeningen er middel eller over middel. Undersøgelsen indikerer, at det er muligt at flytte flere over i kollektiv trafik og på cykel.

For at få flere over i bus og tog svarer deltagerne, at forbindelserne skal være hurtigere, direkte og konkurrencedygtige prismæssigt. For at få flere over på cyklen svarer deltagerne, at der gerne må være endnu flere cykelstier, og at belægningen skal være god. Også god cykelparkering spiller en rolle i forhold til både cykling og kollektiv trafik.

Samtidig viser besvarelserne, at der er et potentiale for flere el-biler. Her er det især prisen og offentligt tilgængelige ladestandere, der ønskes forbedret.

Spørgeskemaet indgår i arbejdet med Trafik- og Mobilitetspolitikken og den tilhørende Trafikhandlingsplan, der forventes at blive sendt i offentlig høring efter sommerferien.

Jk

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?