6. april 2020
Jacob Holdt lægger vejen forbi Lynge Bibliotek 24. februar.
gallery icon

Se billedserie

Jacob Holdt lægger vejen forbi Lynge Bibliotek 24. februar.
Foto: Foto: Niels Nyholm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Både børn og voksne kan blive klogere på verden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Både børn og voksne kan blive klogere på verden

Lynge Bibliotek er vært for to arrangementer: Teater for de mindste og billedforedrag med Jacob Holdt for de voksne

Allerød Nyt - 17. februar 2020 kl. 06:00
Af Michael Braunstein
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I den kommende tid kan man opleve to spændende arrangementer på Lynge Bibliotek: Biblioteket får besøg af alfen Soleima, der vil tage børnene med på rejser til forskellige lande, og af den kendte fotograf Jacob Holdt, der vil fortælle om, hvordan man kan integrere sig med dem, man ikke helt forstår.

Jacob Holdt lægger vejen forbi 24. februar kl. 19-22 med et underholdende og provokerende billedforedrag om, hvordan vi integrerer os med dem, vi ikke bryder os om eller frygter.

'Jacob Holdt blev kendt for sin fotobog 'Amerikanske billeder' fra 1977. Foredraget tager udgangspunkt i årene efter udgivelsen, og Jacob Holdt fortæller om, hvordan han ved hjælp af ikke-voldelig kommunikation først integrerede sig med de sorte i USA's voldelige ghettoer - og sidenhen med de mest voldelige elementer i verdens farligste slumkvarterer i Sydafrika og Haiti, bøsser og lesbiske, flygtninge, hjemløse, nazister, Ku Klux Klan og endog massemordere i USA,' skriver biblioteket i en pressemeddelelse og fortsætter:

'Derefter trækker Holdt langsomt fokus over på vores egen hjemlige verden og viser, hvordan han integrerede sig med både muslimer og DF'ere – altsammen fortalt med humor og billeder.'

Musikalsk historiefortælling

28. februar kl. 16-17 gæster Teatergrad Lynge Bibliotek med forestillingen 'Verdens Historier'.

'Børn bliver lagt i seng med forskellige ritualer, alt efter hvilken familie, kultur, tradition eller livssituation de er i. Men selvom putte-ritualerne er forskellige, har alle børn det til fælles, at de skal sove. Dette fælles udgangspunkt er omdrejningspunktet for en ny musikalsk børneforestilling, der skal åbne børnenes nysgerrighed for at lære om andre kulturer,' beretter biblioteket og fortsætter:

'I forestillingen kan du møde biblioteksalfen Soleima. Hun har aldrig prøvet at sove, men hun vil så gerne. Heldigvis bor Soleima på biblioteket med reoler, der bugner af bøger. Og hun elsker at gå på opdagelse i dem. Kom med på en rejse i de forskellige bøger og find ud af, om alfer kan lære at sove. Arrangementet henvender sig til de helt små fra 2,5 til 5 år.'

Billetpriserne er henholdsvis 100 kr. og 50 kr.