21. september 2020
Blandt årsagerne til faldet i befolkningstallet i Allerød i 2019 nævnes, at færre nye boliger end ventet blev indflyttet, at der var mindre tilflytning til eksisterende boliger end ventet og noget større fraflytning fra eksisterende boliger end ventet.
Blandt årsagerne til faldet i befolkningstallet i Allerød i 2019 nævnes, at færre nye boliger end ventet blev indflyttet, at der var mindre tilflytning til eksisterende boliger end ventet og noget større fraflytning fra eksisterende boliger end ventet.
Foto: Michael Braunstein
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Antal Allerød-borgere i 2019: Forventet vækst blev til et fald

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Antal Allerød-borgere i 2019: Forventet vækst blev til et fald

1. januar 2019 var der 25.647 borgere i Allerød Kommune - 1. januar 2020 var tallet på 25.633

Allerød Nyt - 12. februar 2020 kl. 15:00
Af Michael Braunstein
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det var ventet, at antallet af Allerød-borgere ville stige i 2019, men i stedet blev det til et fald. Det fremgår af et orienteringspunkt på dagsordenen for mødet i økonomiudvalget 18. februar.

1. januar 2019 var der 25.647 borgere i Allerød Kommune. På baggrund af sidste års befolkningsprognose var det ventet, at befolkningstallet ville stige med 167 personer i løbet af 2019, og dermed udgøre 25.814 personer pr. 1. januar 2020.

Sådan gik det imidlertid ikke: I stedet for den forventede vækst faldt befolkningstallet samlet set med 14 personer fra 1. januar 2019 til 1. januar 2020. Primo januar ligger befolkningstallet således 181 personer under det, som var forventet på baggrund af sidste års befolkningsprognose, fremgår det af orienteringen.

Fra januar 2019 og frem mod august 2019 steg befolkningstallet med 136 personer til i alt 25.770 personer, men fra og med september faldt tallet måned for måned til altså 25.633 pr. 1. januar 2020.

Flere årsager

I samarbejde med COWI har Allerød Kommune undersøgt, hvilke faktorer der er medvirkende årsager til udviklingen.

Det konstateres, at lidt færre nye boliger end ventet blev indflyttet, og at fødselsbalancen gav et lidt større underskud end ventet - fødsler ramte godt, men der var lidt flere døde end ventet, fremgår det af orienteringen.

Blandt andre årsager nævnes mindre tilflytning til eksisterende boliger end ventet, noget større fraflytning fra eksisterende boliger end ventet og generelt set færre personer i alle aldersgrupper.

'I Blovstrød er befolkningstallet som ventet steget i løbet af året, og det er også steget en smule i området ved Ravnsholt. I de øvrige distrikter er befolkningstallet faldet,' hedder det i orienteringen.

'Underskud' på flyttebalance

Det oplyses også, at Allerød Kommune i 2019 havde 'underskud' på den såkaldt mellemkommunale flyttebalance.

I perioden 2016-2018 sås en tilflytning fra København, Frederiksberg og de kommuner, som ligger mellem København og Allerød. Dette mønster ses ikke i 2019, hvor der samtidigt også ses en større udflytning fra Allerød Kommune til kommuner mod nord, primært Hillerød, fremgår det.

Næste befolkningsprognose udarbejdes ultimo februar. Her vil der være særligt fokus på de faktorer, som har udviklet sig anderledes end antaget i løbet af 2019. Boligprogrammet vil derudover blive justeret i forhold til den planstrategi, der blev vedtaget ultimo 2019, kan man læse i sagsfremstillingen på udvalgets dagsorden.

Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?