11. august 2020
"Målet er at øge borgernes livskvalitet - så de fortsat kan nyde godt af og tage del i vores fællesskaber," siger formanden for sundheds-, velfærds- og beskæftigelsesudvalget i Allerød Kommune, Jesper Holdflod Pallesen.
"Målet er at øge borgernes livskvalitet - så de fortsat kan nyde godt af og tage del i vores fællesskaber," siger formanden for sundheds-, velfærds- og beskæftigelsesudvalget i Allerød Kommune, Jesper Holdflod Pallesen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Allerød og Hillerød i samarbejde om kurser til borgere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Allerød og Hillerød i samarbejde om kurser til borgere

Kurserne går ud på at hjælpe borgere med at tackle kroniske smerte, angst og depression

Allerød Nyt - 06. marts 2020 kl. 13:15
Af Michael Braunstein
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Allerød og Hillerød går i samarbejde om 'Lær at tackle'-kurser, der går ud på at hjælpe borgere med at tackle kroniske smerte, angst og depression. Det sker efter gode erfaringer fra begge kommuner - og ud fra et ønske om at hjælpe hinanden med at tilbyde både unge og voksne borgere kurser. De to kommuners samarbejde har også som mål, at flere borgere kan få glæde af kurserne.

Erfaringerne er, at kurserne giver borgerne anvendelige redskaber, der kan gøre deres vej tilbage til arbejde kortere, og at borgerne kan få et værdifuldt netværk gennem deltagelse i kurserne.

Formanden for sundheds-, velfærds- og beskæftigelsesudvalget i Allerød Kommune, Jesper Holdflod Pallesen, slår fast, at Allerød arbejder målrettet på at sætte ind så tidligt som overhovedet muligt.

"Derfor har vi valgt at prioritere forebyggelsesmidler på at sikre hjælp og støtte til de borgere, der lider af kroniske smerter, angst og depression. Målet er at øge borgernes livskvalitet - så de fortsat kan nyde godt af og tage del i vores fællesskaber," siger han.

Selvhjælpskurser til mennesker med langvarig sygdom

'Lær at tackle' er selvhjælpskurser til mennesker med langvarig sygdom. Kurserne bygger på viden om, at ens egen indsats og håndtering af sygdom har stor betydning for effekten af den behandling, man får.

"På kurserne lærer man at overkomme ens daglige udfordringer og håndtere en langvarig sygdom. Man lærer at øge oplevelsen af kontrol og livskvalitet i hverdagen – og kort og godt at passe bedre på sig selv," siger Anne Bergman, leder af Social Rehabilitering i Allerød Kommune.

Det vil være muligt at deltage i kurserne online. Ud over det fælles samarbejde om 'Lær at tackle'-kurserne er der fortsat andre tilbud i de to kommuner.

Allerød Kommune udbyder i 2020 kurserne 'Lær at tackle angst og depression' for unge 15-25 år og 'Lær at tackle kroniske smerter' med start 28. april.

Læs mere: alleroed.dk eller hillerod.dk
mik.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?