Allerød: Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti i Allerød er blevet enige om at indgå et teknisk valgforbund. Det skriver Frederiksborg Amts Avis. Venstres John Køhler glæder sig over samarbejdet.
- Efter kommunalvalget i 2009 tog Venstre initiativ til et langvarigt samarbejde med de Konservative. Derfor er vi i Venstre meget tilfredse med, at der nu, i forlængelse af samarbejdet mellem Venstre og Konservative, er etableret et valgforbund mellem alle de borgerlige partier, siger John Køhler.
Et teknisk valgforbund har til formål at undgå stemmespild og i dette tilfælde vil de borgerlige partier i Allerød forsøge at sikre sig stemmer.
- Det er en bekræftelse af det borgerlige samarbejde, at vi denne gang har kunne samle alle fire borgerlige partier i et valgforbund. Det lover godt for den kommende byrådsperiode, siger byrådsmedlem for DF, Poul Albrechtsen.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her