27. september 2020
Jesper fra U15-drengene og Dorthe. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Jesper fra U15-drengene og Dorthe. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 'Vi har aldrig været uden håndbold i så lang tid'

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

'Vi har aldrig været uden håndbold i så lang tid'

Efter corona-nedlukningen skal der nu atter gang i AIF/AG Håndbold

Albertslund Posten - 12. august 2020 kl. 06:12
Af Jørgen Brieghel

AIF/AG håndbold står over for en sæsonopstart, som de aldrig har prøvet før.

Det fortæller Dorthe Smidt Johansen, træner for U5 og U7 og tidligere formand.

"Lige som resten af landet ramte Covid19 også os, så vores sæson blev afsluttet før tid og der var en lang periode uden håndbold. Lige inden sommerferien blev der en kort periode hvor der kunne trænes, desværre kun udendørs, så det er efterhånden lang tid siden, vores medlemmer har fået spillet rigtig håndbold", siger Dorthe Smidt Johansen.

Covid19 betød bl.a., at man måtte aflyse det store 50 års jubilæumsstævne, den store fællestur til verdens største håndboldstævne i Sverige og en masse strandhåndboldstævner.

Starter i denne uge

"I denne uge begynder der så en ny sæson indendørs på Albertslund stadion, hvilket er noget vi glæder os rigtig meget til, men også er meget spændte på. For ser vi alle vores medlemmer igen, kommer vi til at byde velkommen til en masse nye, som under Covid 19 oplevet at savne et fællesskab, som jo er noget af det man får i en forening som vores", siger Dorthe Smidt Johansen.

Savnet kammeratskabet

Jesper fra U15-drenge udtrykker det således:
"Jeg har savnet vores kammeratskab, træninger, kampe, ture og det bare at være sammen og jeg glæder mig rigtig meget til at starte op igen. Jeg ser frem at være sammen med mine venner igen og håber da også at nye kunne have lyst til at komme og være med, for vi har plads til mange flere på både mit hold, men også på alle klubbens andre hold, også selvom man ikke har spillet før. Jeg skal også starte op som ungdomstræner på vores næstyngste årgange på mellem 4 og 7 år, og det glæder jeg mig også meget til, da det er sjovt at træne og lege med de små håndboldspillere".

Gang i håndbolden

Det er hele klubben som starter igen og man glæder sig til at få gang i en masse håndbold igen.

"Vi har sammen med vores specialforbund DHF, Albertslund stadion og kommunen fået lavet alle de tiltage der skal til for at overholde de regler der er i forhold til Covid19", siger Dorthe Smidt Johansen.

"Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang med håndbold igen. I mine over 30 år som frivillig, har jeg aldrig være uden håndbold i så lang tid, og lige som klubben, så er jeg da også meget spændt på hvilken sæson vi går i møde. Jeg har oplevet en bestyrelse med formand Trine i spidsen hele vejen igennem har haft helt styr på det hele og som har gjort en masse for, at vi som klub er klar til at gå i gang igen".

Vil man vide mere, kan man gå ind på klubbens hjemmeside www.aghaandbold.dk


KONTAKT OS

Har debatten om sexisme taget overhånd?