29. juli 2021
Zombier er overalt på gaderne, smittet med den grusomme virus.
gallery icon

Se billedserie

Zombier er overalt på gaderne, smittet med den grusomme virus.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Unge laver film: Redder menneskeheden fra syge zombier

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Unge laver film: Redder menneskeheden fra syge zombier

Albertslund Ungecenter og Filmskolen Station Next tilbød unge en uge med filmproduktion

Albertslund Posten - 22. juli 2021 kl. 06:38
Af Jørgen Brieghel

I den første uge af sommerferien var det op til seks unge i alderen 12-20 år fra Albertslund at redde menneskeheden fra zombier inficeret med en dødelig virus.

Som resultat af et samarbejde mellem Filmskolen Station Next og Albertslund Ungecenter producerede de unge en film, hvor zombier havde overtaget gaderne, og det eneste håb midt i dette apokalyptiske scenarie var et forskerholds vaccineudvikling.

Hen over hele uge 26 opbyggede de historien, optog den, klippede den og flettede den sammen i en professionel produktion og til en færdig film.

Målet med projektet har været at give de unge en unik mulighed for at få indblik i hvordan en professionel filmproduktion foregår, og det har Filmskolen Station Next lagt udstyret og faciliteterne til.

De unge har selv været aktivt deltagende i alle produktionens led, og netop det har været specielt for en af deltagerne, Ida Würgler Kærgaard:

"Jeg synes, det var rigtig sjovt, at man fik lov at prøve alle dele af filmproduktionen', siger Ida.

Hendes bror Aksel var også med på holdet og tilføjer at "det var dejligt at man fik så godt et fællesskab på holdet, så hurtigt".

Filmen blev vist i MusikTeatret forleden, hvor de unge og deres familie og venner var inviteret til premiere i den store sal med popcorn og sodavand.

Filmproduktionen er en del af Albertslund Ungecenters sommerferieprogram, der tilbyder byens unge en bred vifte af muligheder for at have en sjov sommer og møde nye venner i Albertslund. Sommerferieprogrammet kan ses på ungecenterets hjemmeside, hvor man også kan tilmelde sig de forskellige aktiviteter.


KONTAKT OS

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?