
Årets mesterskabspriser bliver uddelt - som personlige hilsner til hver enkelt
Corona eller ej. De dygtige idrætsudøvere i Albertslund skal hyldes.
Det ligger bag beslutningen om at sende personlige hilsner ud til hver enkelt mesterskabsprismodtager.
"Vi hyldede idræts- og ungdomsledere sidste år ved et stort arrangement på Albertslund Stadion - Albertslund Awards. Det havde vi også planlagt til 2020, men på grund af corona-epidemien kan det ikke lade sig gøre at samle de mange hundrede mennesker til en flot, festlig aften", siger Jørn Jensby, kommunalbestyrelsesmedlem (S) og formand for Idrætsrådet.
"Men vi synes alligevel, at de unge og dygtige idrætsudøvere, der har leveret flotte mesterskabsresultater i 2019 og brag sig selv og Albertslund på landkortet, skal hyldes. Det er jo nu, det er aktuelt. Næste år vil det ikke have samme betydning".
"Derfor har vi sørget for en personlig hilsen til hver prismodtager og vedlagt et gavekort på 500 kr. til MusikTeatret", fortæller Jørn Jensby.
Følgende har fået brev, gavekort og hæder:
Albertslund Fægteklub: Johannes Lehmann Andersson og Samuel Zacho.
Albertslund Styrkeløft Forening: Allan Kornval.
Albertslund Taekwondo Klub: Jade Castillo, Edi Hrnic, Yones Aulaqi, Hafsa Chtioui, Felix Pedersen, Cihan Cinar, Milad Haidari, Jasmine Zumberi, Nisrin Cinar, Mohammed Eid, Yosef Chtioui og Yosef Aulaq.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her