
På grund af corona-restriktioner kunne de unge ikke besøge Vestskoven Gymnasium rent fysisk
NEXT Vestskoven Gymnasium flyttede i år orienteringsaftenen ind på YouTube på grund af corona-restriktionerne, og det viste sig at være en god idé. I hvert fald endte næste 600 med at følge med bag skærmene, da rektor Trine Ladekarl Nellemann sammen med gymnasiets undervisere og elever online fortalte alt om at gå på gymnasiet.
"Vi ville selvfølgelig helst have inviteret de unge og deres forældre fysisk ind på vores gymnasium. Det ville jo have været den første orienteringsaften på vores nybygggede gymnasium. Men vi er glade for, at det alligevel kunne lade sig gøre at give de uddannelsessøgende et indblik i, hvad vi står for her på gymnasiet", fortæller Trine Ladekarl Nellemann.
Den 1. marts er der ansøgningsfrist til ungdomsuddannelserne, og her kan de unge altså bl.a. søge ind på Vestskoven Gymnasium, der udbyder alle fire gymnasieuddannelser, hhx, htx, stx og hf.
Gik man glip af orienteringsaftenen, ligger der en optaget version af den, som kan ses på vestskovengym.dk/online. Interesserede er også velkomne til at kontakte gymnasiet, hvis der er spørgsmål.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her