24. september 2020
Emil Kruuse, forfatter til den nye bog om de første 50 år i Vridsløselille Statsfængsel, sammen med Per Gustafsson, formand for Albertslund Lokalhistoriske Forening.
Emil Kruuse, forfatter til den nye bog om de første 50 år i Vridsløselille Statsfængsel, sammen med Per Gustafsson, formand for Albertslund Lokalhistoriske Forening.
Foto: Jørgen Brieghel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tæt på de ukendte sider af livet i Vridsløselille Statsfængsel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tæt på de ukendte sider af livet i Vridsløselille Statsfængsel

Emil Kruuse har skrevet ”Der var engang et forbedringshus” om Vridsløselille Statsfængsel i fængslet de første 50 år

Albertslund Posten - 17. januar 2020 kl. 10:27
Af Jørgen Brieghel
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

”Der er skrevet meget om Vridsløselille Statsfængsel, men der er aldrig før udgivet noget samlet om livet i fængslet de første 50 år. Nu hvor jeg er blevet pensionist, har jeg fået tid til at skrive. Emnet fascinerede mig: Hvordan påvirker fængselslivet os mennesker. Det er på en gang spændende og uhyggeligt”, siger Emil Kruuse, der er tidligere ledende skolepsykolog i Albertslund kommune og aktuel med bogen ”Der var engang et forbedringshus”.
Bogen er udgivet af Albertslund Lokalhistoriske Forening.
”Fængslet er jo en vigtig del af Albertslunds historie. Rent faktisk var tidligere borgmester Hans Nielsen ansat i fængslet i en periode. Fængselsinspektør Ammitzbøll har tidligere været skrevet en bog om fængslets første år, og andre har skrevet. Men alle har de fokuseret på det pæne. Min bog fortæller flere historier – og de er ikke alle sammen pæne!”, siger Emil Kruuse.
Emil Kruuse har dykket ned i alt det materiale, der har været skrevet om fængslet. Men han har valgt at fortælle om de menneskelige skæbner bag tal og statistik.

arrow Læs også: Vridsløselille: Ombudsmand rejste kritik af forholdene i 2016
Danmarks mest moderne fængsel

Vridsløselille Statsfængsel blev indviet på den bare mark 5. december 1859, og de første fanger ankom 22. december 1859. Da fængslet var forældet, blev det nedlagt i 2015, og fangerne blev overflyttet til det nybyggede fængsel på Nordfalster.
”Da fængslet blev åbnet, var det Danmarks mest moderne fængsel. Der var 374 isolationsceller med eget kloset, håndvask, gaslys og gasopvarmning. I hver celle var der et lille værksted. Opfattelsen var, at isolationsfængsel kombineret med arbejde og opbyggelige samtaler med præsten og læreren ville gøre fangerne til lovlydige borgere”, fortæller Emil Kruuse.
”I løbet af de første 50 år var der indsat næsten 18.000 fanger. Blandt disse var socialistlederne Louis Pio, Paul Geleff og Harald Brix, der havde fået flere års fængsel for at have indkaldt til folkemødet på Fælleden i 1872. De var fængslet for opfordring til omvæltning af samfundsordenen. Efter løsladelsen skrev Pio og Geleff om, hvordan de blev behandlet i fængslet. Deres erindringer er refereret i min bog”.

Kvinde kom i mandefængsel

Der er også skrevet om nogle af de sager, der var meget omtalte i aviserne og optog mange. Som eksempel kan nævnes, hvordan det gik til, at morderen Wilhelmine Møller kom i mandsfængsel. Hun får et helt kapitel, og det samme gælder stortyven Harald Storm-Nielsen.
De fleste af fangerne kom fra ”den lavere almue” og havde haft en belastende barndom og en svær tid som voksne. Mange var alkoholikere og havde aldrig haft fast arbejde. De var tidligt begyndt den kriminelle løbebane og var blevet straffet flere gange for lovovertrædelser. Mange havde dårlige skolekundskaber, og ikke så få var analfabeter, hvorfor der iværksattes skoleundervisning på fængslet.

Ingen kontakt mellem fangerne

Fangerne måtte ikke have kontakt med hinanden, og når de skulle ud af cellerne for f.eks. at komme på gårdtur, skulle de have maske på med huller til at kigge igennem, så de ikke kunne genkendes. En af de værste virkninger af fængselsopholdet var utilfredsstillet kontaktbehov. Mange fandt ud af at løse dette problem ved at banke signaler på vandrørene eller tømme klosetterne for vand efter sengetid, hvor der ikke kom nyt vand i kummerne, hvorefter de stak hovederne ned i kummerne og tog et lagen over hovedet, så vagterne ikke kunne høre dem, hvorefter de snakkede med de nærmeste fanger. Hvis de blev opdaget, fik de straffe. F.eks. kunne de få frataget privilegier i en periode som at få besøg, skrive breve eller købe skråtobak.

Fanger begik selvmord

Nogle fanger fik depressioner og begik selvmord. Der var kun én nattevagt, og der var god tid til at begå selvmord, der oftest skete ved hængning.
I perioder var der store overbelægninger, hvilket gik ud over disciplinen. Derfor blev mange sendt videre til Horsens Tugthus, men det krævede, at betjente var med til Horsens for at forhindre, at de stak af, og da der ikke blev ydet ekstra timer, gik det ud over den daglige vagttjeneste.
Fængselsbetjentene kunne komme ud for ubehagelige situationer, hvor fangerne var uforskammede eller nægtede at parere ordre, og der skete overfald og mordforsøg.
Disse og mange andre oplysninger med mange eksempler på fangernes og de ansattes liv i fængslet kan læses i bogen, der giver et billede af, hvor forfærdeligt det må have været at være fængslet i sidste halvdel af 1800 tallet og i begyndelsen af 1900 tallet.

Reception 20. januar

Bogen, der koster 100 kr., kan købes på Lokalhistorisk Samling Albertslund, Egelundsvej 7.
Desuden kan bogen købes på Albertslund Bibliotek og på fængselsmuseet, Egon Olsensvej 3, åbent sidste søndag i måneden klokken 13-15.
Der holdes reception på Damgårdshave, Damgårdsvej 13, Albertslund, d. 20. januar kl. 17.30.


KONTAKT OS

Har debatten om sexisme taget overhånd?