4. august 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stort udbud af affaldsbeholdere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stort udbud af affaldsbeholdere

Vestforbrænding står bag udbuddet, som retter sig til 34 kommuner, heriblandt Albertslund

Albertslund Posten - 21. juni 2021 kl. 05:30

Vestforbrænding står bag et stort udbud af affaldsbeholdere, til en værdi af 630 milioner kroner. Udbuddet omfatter 34 sjællandske kommuners og selskabers indkøb af affaldsbeholdere, heriblandt Albertslund, og det skal kunne opfylde de fremtidige krav til husstandenes sortering af affald i 10 fraktioner.

De nye affaldsbeholdere skal produceres af genbrugsplast, lyder et af kravene i udbuddet, som træder i kraft i det tidlige efterår.

Alle kommuner og affaldsselskaber har via deres repræsentanter indgået i udformning af udbuddet, og der er gennemført markedsdialog med virksomheder, som potentielt kan byde ind med viden og erfaring på området, oplyser Vestforbrænding i en pressemeddelelse.

På samme måde vil alle parter kunne indgå i evaluering og vurdering af de aftaler, der skal indgås.

"Vi har længe troet på et øget samarbejde mellem affaldsselskaberne og deres ejerkommuner på udbudsområdet. Der er også en klar tendens til et øget samarbejde kommunerne imellem, og med dette meget store udbud, som Vestforbrænding har stået som drivkraft og initiativtager bag, mener jeg, at alle parter har vist, at det kan lade sig gøre og giver mening. Særligt når vi ved, at fremtiden på affaldsområdet er en øget ensartethed i husstandsindsamlingen i hele landet", siger Jacob Sten Jensen, som er udbudschef i Vestforbrænding.

Han tilføjer, at processen med at forme udbuddet har skabt nogle værdifulde erfaringer, og at den har været rigtig god med stort engagement fra mange sider.

"Samarbejde indgår i Vestforbrændings strategi, som et af de meget centrale punkter. Uanset om det handler om offentlige eller private aktører, så er vi af den overbevisning, at vi kun når klimamålene og resultaterne gennem samarbejde. Ingen med den klimaopgave, vi står over for, kan løfte den alene. Derfor er jeg glad for at vi er kommet i hus med dette fælles udbud", siger Steen Neuchs Vedel, direktør for Vestforbrænding,

Det fælles udbud betyder ikke en total standardisering af affaldsbeholdere i alle sjællandske kommuner. Mange kommuner har særlige behov på grund af geografi, bebyggelse og befolkningstæthed. Derfor kan virksomheder, der indgiver tilbud, gøre dette på basis af 12 forskellige kontrakter med i alt 432 løsninger, som imødekommer de særlige krav og ønsker kommunerne har.

"Vi har skabt en meget fleksibel model for udbuddet i erkendelse af, at ingen leverandør er i stand til selv at kunne levere alle de beholdere, der bliver brug for i de kommende år. Så at lave et udbud, som kan maksimere kapaciteten og medvirke til at sikre leverancerne har også været prioriteret meget højt", siger Jacob Sten Jensen.

Han erkender, at der fra start skal leveres mange beholdere på relativ kort tid, og at en succes med udrulningen også afhænger af, at leverandørerne ikke rammes af råvaremangel, produktionsstandsninger eller en ny bølge af Corona nedlukninger.

Affaldsbeholderne, som er omfattet af udbuddet, er alt fra tohjulede beholdere med to kamre til tre- og firehjulede beholdere med op til fire kamre og miljøbokse. Der stilles udover krav til brug af genanvendt plast blandt andet også krav til, at beholderne skal kunne genanvendes igen, at de lever op til EU-standarder, at beholderne tager hensyn til renovationsarbejdernes arbejdsmiljø, at borgerne - også de ældre - kan håndtere dem uden besvær, og at der stilles min. fem års garanti.

Fristen for at afgive tilbud er fastsat til 6. juli 2021 kl. 12. Meddelelse om tildeling af kontrakt vil ske 20. juli med forventet underskrivelse af kontrakter den 2. august og med ikrafttrædelse 1. september.

"Det bliver en lidt hektisk sommer, vores udbudskonsulenter på Vestforbrænding kommer til at se ind i, men det vigtigste er, at vi sørger for at støtte kommunerne i, at aftalerne bliver brugt rigtigt, og at de føler sig polstrede til at kunne administrere opgaven bedst muligt - ikke mindst i forhold til borgerne", siger Jacob Sten Jensen.

Pressemeddelelse


KONTAKT OS

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?