23. juni 2021
Børnehuset Kastanjen er lukket indtil 18. maj. Det var ellers her, de i januar var meget på forkant for at få bugt med smitten. Region Hovedstadens mobile testcenter var nemlig herude i januar for at få testet så mange som muligt. Arkivfoto
Børnehuset Kastanjen er lukket indtil 18. maj. Det var ellers her, de i januar var meget på forkant for at få bugt med smitten. Region Hovedstadens mobile testcenter var nemlig herude i januar for at få testet så mange som muligt. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Smitteudbrud lukker daginstitution

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Smitteudbrud lukker daginstitution

Institutionen ligger i Herstedøster Sogn, der har et højt smittetryk

Albertslund Posten - 12. maj 2021 kl. 09:12
Af Jørgen Brieghel

Børnehuset Kastanjen er blevet ramt af udbredt smitte med COVID-19 blandt personalet og blandt en del af børnene.

Det oplyser Albertslund Kommune på sin hjemmeside.

Derfor har Styrelsen for Patientsikkerhed påbudt Kommunalbestyrelsen at lukke institutionen til og med tirsdag den 18. maj, så der kan komme styr på smitten - og det ikke risikeres at flere bliver syge.

Forældre er blevet informeret direkte. Styrelsen for Patientsikkerhed anbefaler, at alle personaler, børn og deres familier bliver testet mindst én gang i løbet af nedlukningen. I nedlukningsperioden bliver en grundig rengøring og en hygiejnegennemgang af institutionen gennemført.

Forældrene opfordres til at holde børnene hjemme. Der er dog jf. lovgivningen mulighed for nødpasning, som forældrene også er blevet informeret om, meddeler kommunen.

I det hele taget har Herstedøster sogn, hvor Børnehuset Kastanjen ligger, et højt smittetryk.

Derfor er det en god idé at blive testet, så vi kan undgå yderligere smittespredning, skriver kommunen.

Her kan du blive testet

Der er i øjeblikket to faste teststeder i Albertslund:

Fast PCR-test i Albertslund - med tidsbestilling:

Albertslund COVID-19 teststed
Hedemarksvej 14, 2620 Albertslund

Åbningstider:
Mandag 8-14
Tirsdag 15-21
Onsdag 8-14
Torsdag 8-14
Fredag 15-21
Lørdag 15-21
Søndag 15-21
Bestil tid med nemID på: www.coronaprover.dk

Husk at bestille tid og medbringe dit sundhedskort.

Man kan blive testet, hvis man er fyldt 2 år.

Fast kviktestcenter i Albertslund - uden tidsbestilling:

Åbningstid er alle dage fra kl. 08.00-20.00.

Kviktestcentret befinder sig i det gamle posthus i Albertslund Centrum (Bytorvet 4).

Kviktestene foregår med en metode, hvor podepinden kun skal 2-3 cm op i næsen. Det er meget mere skånsomt end de hidtidige metoder.


KONTAKT OS

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?