3. august 2021
Larsens Bedste spiller fede Kim Larsen-hits. Pressefoto.
gallery icon

Se billedserie

Larsens Bedste spiller fede Kim Larsen-hits. Pressefoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sjov sommer i Centrum: Musik, leg, lopper...

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sjov sommer i Centrum: Musik, leg, lopper...

Der bliver masser af festlige aktiviteter de kommende måneder

Albertslund Posten - 23. juni 2021 kl. 06:00

Der bliver godt med knald på i Albertslund Centrum henover sommeren.

Et godt spækket program er klar, med masser af festlige aktiviteter for både små og store.

Det bliver et program med både musik, sjove lege-aktiviteter, loppemarked og meget andet.

Larsen-hits

Hver fredag eftermiddag i juli er der hyggemusik i Centrum. Med bands og solister, der vil stå forskellige steder i centret og skabe god stemning.

Første gang 2. juli, hvor det er "Larsens bedste", der som navnet antyder, spiller fede Kim Larsen-hits.

De kommende fredage byder på navne som René Gummer, Dennis Flacheberg og Jumpin' Jacks.

Hver lørdag i juli er der gratis aktiviteter for børn fra klokken 11-15. på Bytorvet kan børnene prøve forskellige sjove ting af, med professionelle instruktører som hjælp, så det hele foregår sikkert og forsvarligt.

Klatre og hop

Der lægges ud 3. juli med en 8 meter høj klatrevæg, hvor klatreren fastspændes med seler, og så går turen deropad...

10. juli kan man prøve kræfter med Power jumper, hvor et fald fra 7 meter og vilde saltomortaler skulle give god mulighed for sus i maven 17. juli sættes en mobil klatrebane op med otte forskellige forhindringer i 4 meters højde.

24. juli kan man drøne op jetscootere, og ugen efter bliver sat en kæmpe trampolinpark op, med seks forskellige modeller. Så er det bare at hoppe ud i det.

Lørdag 7. august er der koncert med Jazzbanditterne, der vil skabe hygge og stemning med god musik.

Børne-lopper

Lørdag 14. og 21. august genoptages børneloppemarkedet. Det måtte aflyses sidste år, på grund af Corona.

"Vi prøver forsigtigt igen i år at holde vores hyggelige børneloppemarked som plejer at fylde hele centret. I år fordeler vi det over to lørdage, og i år vil stande stå på Bytorvet", siger Heidi Adelholm, centermanager i Albertslund Centrum.

I hele perioden kan man bruge et sommerferiepas, hvor man kan besøge otte forskellige "lande" i centret:

Glitterland (Albertslund Ur og Guld Center) Blomsterland (Nicoline Blomster), Snørebåndsland (Torvets Sko og Skomager) og Overraskelsesland (Bent).

Hver sted skal man vise sit sommerpas og få et stempel og udleveret en lille gave.

Sommerferiepasset har også små opgaver, som man kan sidde og løses. Det kan købes i Føtex og Kvickly så længe lager haves.

Arrangørerne tager forbehold for ændringer eller aflysninger på grund af Covid-19 eller vejret.

fdue


KONTAKT OS

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?