6. december 2020
Skal vi bringe indslaget, eller? Eleverne i 9.e. tænker - og stemmer. Foto: fdue.
gallery icon

Se billedserie

Skal vi bringe indslaget, eller? Eleverne i 9.e. tænker - og stemmer. Foto: fdue.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Vi bringer en nyhed - eller gør vi?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: Vi bringer en nyhed - eller gør vi?

Avisen kiggede ind, da 9.e. på Herstedøster Skole sammen med DR kastede sig ud som reportere.

Albertslund Posten - 20. november 2020 kl. 07:00
Af Finn Due Larsen

"Der er uroligheder ved en klima-demonstration i Aarhus. Der er rygter om en bil der er kørt ind i en stor gruppe demonstranter."

På den store tv-skærm toner Erkan Özden frem fra TV-Avisens studie i DR Byen. Pulsen er høj, for det er et stort drama der udspænder sig i dagens Danmark lige nu, og eleverne i 9.e. på Herstedøster Skole lever med i det.

Men det hele er dog iscenesat til lejligheden - både for dem og flere tusinde andre skoleelever over hele landet.

Torsdag formiddag blev de en del af DRs store nyhedsshow, "I sandhedens tjeneste". Hvor elever i 8. og 9. klasse prøver kræfter med journalist-tilværelsen, med spørgsmål og dilemmaer når det handler om kildekritik og nyhedsformidling - altsammen for at skærpe de unges kritiske sans overfor nyheder og medier.
Det måtte lokalavisen selvfølgelig lige forbi og se nærmere på.

Billeder af sårede?

For hvordan er det for eksempel lige med den der historie om uroligheder ved en demonstration, og et rygte om en bil der har påkørt en gruppe mennesker? Skal det bringes eller?

Det stemmer eleverne om, og en af dem er redaktør og samler sammen og sender resultatet ind til DR via mobilen.

Langt de fleste - 13 mod 4 - siger ja til at bringe indslaget. Senere diskuterer klassen, om billeder af sårede skal bringes eller ej. Her tager de sig en god, lang diskussion, med argumenter for og imod, og slutter af med en afstemning.

Her siger de fleste nej.
"Det er jo synd for de pårørende", lyder det fra en elev.

"Men man skal fortælle hele historien", lyder det fra en anden.

Først med det rigtige

For ja, godt nok handler meget i journalist-tilværelsen om at være hurtig. Men der er meget andet der er mindst lige så vigtigt:

"Vi er ikke kun optaget af at være først. Men at være først med det rigtige", siger Erkan Özden på tv-skærmen, hvor han og kollegaen Annika Wetterling guider eleverne gennem de mange spørgsmål, som journalister og medier bakser med hver dag.

For det er jo ikke nok at have et rygte om en bil der er kørt ind i en gruppe demonstranter. Oplysningen skal bekræftes, men kan man regne med den eller de kilder der bekræfter det?

Eleverne ser et klip, som "redaktionen lige har modtaget", hvor en mand fortæller om en bulet bil, han har set:

"Men vi kan jo ikke vide, hvor det klip er optaget henne", siger Erkan Özden.

Fik udvidet horisont

Sådan går det slag i slag, med diskussioner og afstemninger. Men også en konkurrence, med præmier på højkant.

Da det hele var slut, var læreren godt tilfreds:

"Jeg synes det virkede som om, at de fik udvidet deres horisont", siger Trine Binderkrantz.

"Især den del der handlede om de journalistiske dilemmaer, virkede som om det fangede dem. Om et indslag skal bringes eller ej."

DRs nyhedsshow "I sandhedens tjeneste" vil senere blive lagt ud på YouTube i fuld længde.


KONTAKT OS

Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?