5. august 2021
Så er der stemning og fest. 60 var samlet i Kanalens Kvarter. Foto: ABC.
gallery icon

Se billedserie

Så er der stemning og fest. 60 var samlet i Kanalens Kvarter. Foto: ABC.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Danmark spiser sammen - i Kanalen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: Danmark spiser sammen - i Kanalen

60 mennesker var med til fælles langbord ved Café 72

Opdateret 12. juni 2021 kl. 08:36
Albertslund Posten - 12. juni 2021 kl. 08:30

Endelig - så kunne man få lov at samles.

Sådan var stemningen vist, da "Danmark spuser sammen" blev markeret i Kanalens Kvarter.

Vejret var en perfekt ramme om et arrangement med fællessang og lækker mad. 60 mennesker var samlet til langbord foran Café 72 og der var ingen tvivl om, at det for mange var en tiltrængt oplevelse.

Menuen stod på marineret og skindstegt kyllingebryst med lækkert og sundt tilbehør. Deltagerne var ikke kun beboere fra Kanalens Kvarter, men også andre steder i byen, i alderen 5-85 år.

Birgit og Christel, beboere i Kanalens Kvarter, stod for arrangementet.

"Det var simpelthen så dejligt at se folk hygge sig og at opleve den store opbakning der har været. Alle var bare så glade", fortæller Christel.

"Vi har arrangeret det på en uge. Så det var bare dejligt det hele lykkedes. Vi laver noget igen snart. Næste gang måske sammen med nogle af de unge hernede fra. "

Bordet var pyntet med fine luftrensende planter, som Verdensmålcentret havde plantet i fine genbrugspotter fra Drivhuset. Gæsterne kunne tage en plante med hjem og det gjorde de fleste.

Planlagt på en uge

Om baggrunden fortæller Louise Østergaard fra, ABC:

"I vinters blev jeg inviteret med i en projektgruppe med engagerede mennesker. Blandt andre Tonni Nissen fra VVC, Lars Gravgaard Hansen, Paw Østergaard Jensen og Thomas Durlev som er kok og ejer af Durlevs Gurmæt. De fire drømte om, at samle folk ovenpå et år som har været hårdt og ensomt for os alle. Der var mange ideer oppe og vende. De skaffede nogle penge, spillede bolden op - og i Kanalens Kvarter valgte deres aktivitetsudvalg at gribe og drible videre."

På en uge blev der planlagt et fælles arrangement, som løb af stablen 8.juni:

"28 beboere hentede take away der blev udleveret fra Café 72, 60 mennesker spiste sammen ved langbord i Kanalgaden. Det kan kun lade sig gøre, fordi der er nogle der vil det så meget. Tre dedikerede frivillige sørgede for, at det blev til virkelighed. Torben stillede borde op, Birgit sørgede for logistik og planlægning i Café 72 og Christel stod for tilmelding, anretning og overblik."

Maden blev lavet af kokken Thomas Durlev, forklarer hun videre:

"Vi har talt om, at han måske kan lave noget madlavning med nogle unge hernede i Kanalen. På den måde får vi skabt nye kontakter mellem mennesker, som på både den korte og lange bane måske kan gøre en positiv forskel. "

Også andre steder

Kanalens Kvarter er ikke de eneste der har fået gavn af projektgruppens initiativ. Også i gårdene og i Frivilligcentret har der været forskellige spisearrangementer i ugens løb.

I løbet af ugen har der været samlet over 60 mennesker i forskellige grupper i Frivilligcentret.

"Det har været fantastisk endelig at kunne samle mennesker til masser af snak, grin og dejlig mad", siger Signe Aagaard, leder af Frivilligcenter Albertslund.

Det er Folkebevægelsen mod Ensomhed der står bag "Danmark spiser sammen" som er to tilbagevendende uger hvert år der har til formål at styrke fællesskaber. Næste gang er i uge 45.

Det er op til de enkelte grupper, byer, mennesker hvordan og i hvilket omfang man er med.

I Albertslund kommune er det muligt at søge tilskud til spis-sammenarrangementer. Det kan man læse mere om på kommunens hjemmeside, og man kan læse mere om det landsdækkende initiativ på danmarkspisersammen.dk.

fdue


KONTAKT OS

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?