17. januar 2021
Det var planen, at børnene fra Jægerhytten skulle flytte ind på Naverland 28, hvor Rosenly tidligere lå. Men nu er  der også fundet skimmelsvamp her. Foto: brie.
Det var planen, at børnene fra Jægerhytten skulle flytte ind på Naverland 28, hvor Rosenly tidligere lå. Men nu er der også fundet skimmelsvamp her. Foto: brie.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Også skimmelsvamp i nyt hus: Flytning fra Jægerhytten udskudt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Også skimmelsvamp i nyt hus: Flytning fra Jægerhytten udskudt

Planerne om at flytte børn og personale fra daginstitutionen Jægerhytten til Naverland er løbet ind i alvorlige problemer

Albertslund Posten - 09. januar 2021 kl. 08:00
Af Finn Due Larsen

Børn og personale i Jægerhytten, der er en del af Børnehuset Damgården, skulle efter planen overflyttes til en anden institution her efter nytår. Men planen er løbet ind i alvorlige problemer.

arrow Læs også: DEBAT: Sure smileys i daginstitutionen

Som tidligere omtalt i AP har kommunen besluttet, at Jægerhytten midlertidigt skal genhuses i Naverland 28, i den institution der tidligere hed Rosenly. Den var egentlig lukket af kommunen og sat i beredskab til eventuelt andet brug.

En flytning, der var aktuel fordi der er fundet skimmelsvamp i Jægerhytten. Men nu er der også konstateret skimmelsvamp i huset i Naverland.

Genhusningen er derfor blevet udskudt, da der skal laves flere undersøgelser, før lokalerne kan tages i brug.

Så her efter nytår er Jægerhytten stadig i brug.

Børn og personale er dermed sat i en vanskelig situation. De er nødt til at blive i Jægerhytten, i hvert fald indtil videre.

"Meget bekymrede"

"Vi aner ikke, hvad der nu skal ske. Vi er meget bekymrede for sundhedsrisikoen, hvis børn og personale skal blive i et hus, hvor der er skimmelsvamp", siger Camilla Lerking, formand for forældrebestyrelsen i Jægerhytten.

Selv om kommunen har lovet grundig rengøring af lokalerne, har det ikke gjort situationen mere tryg, mener Camilla Lerking.

I første omgang var det planen at lave en midlertidig genhusning af afdeling Jægerhytten, senere kunne en permanent flytning af hele børnehuset så komme på tale. Men spørgsmålet er hvad der skal ske nu.

"Vi savner information fra kommunen", siger Camilla Lerking, der også undrer sig over, at skimmelsvampen i Naverland kun blev opdaget, fordi forældrene havde bedt om at huset blev undersøgt.

"På et forældremøde i december, hvor vi blev orienteret om genhusningen, bad vi forældre om, at der blev taget skimmelprøver af lokalerne på Naverland. Det viste sig jo så at være en god idé. Men det er da for dårligt, at det kun sker, fordi vi opfordrer til det", siger bestyrelsesformanden.

Løsningen?

Spørgsmålet er så, hvad der er løsningen. Camilla Lerking håber, at kommunen har en konkret plan klar.

"Vi vil gerne til Naverland. Men der skal selvfølgelig være styr på forholdene først. Vi vil ikke bare placere børn og personale i en pavillon på en mark."

Som nævnt savner forældrene information fra kommunen. Camilla Lerking håber, at et møde mandag vil bringe svar på nogle af de påtrængende spørgsmål. Her skal forældre mødes med forvaltningen på rådhuset.

I en tidligere indstilling fra forvaltningen, hvor en overflytning fra Jægerhytten skulle besluttes, stod der at læse om Naverland 28:

"Bygningen står tom og rammerne kan sikre en god genhusningsperiode for både børn og voksne. Der vil blive udført mindre vedligeholdelsesarbejder som for eksempel. på ejendommen og legepladsen, så den er klar til at blive anvendt som midlertidig institution."

I bygningen Naverland 28 lå som nævnt tidligere Rosenly, som blev lukket efter en meget tragisk og meget omtalt pædofili-sag. Senere besluttede kommunen at lade bygningen indgå som dvale-beredskab.

arrow Udvalgsformand om skimmelsvamp: Der arbejdes på flere løsninger
09. januar 2021 kl. 07:58 Opdateret: kl. 10:17
arrow Jægerhytten genhuses i Naverland efter fund af skimmelsvamp
20. november 2020 kl. 06:25 Opdateret: kl. 13:29

KONTAKT OS

I denne uge begynder VM i håndbold. Tror du det danske herrelandshold kan vinde VM?