29. marts 2020
Det generelle billede i Albertslund er langt fra den forgangne uges begivenheder, lyder det både fra Natteravnene og ABC. Arkivfoto.
Det generelle billede i Albertslund er langt fra den forgangne uges begivenheder, lyder det både fra Natteravnene og ABC. Arkivfoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Natteravne og ABC efter dramatisk uge: Det er meget usædvanlige hændelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Natteravne og ABC efter dramatisk uge: Det er meget usædvanlige hændelser
Albertslund Posten - 25. februar 2020 kl. 06:00
Af Finn Due Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Umotiveret vold er meget langt fra det generelle billede, siger erfaren natteravn. Blokland var netop kommet ind i en god gænge, lyder det fra ABC

arrow Læs også: Undersøger hændelse: Politiet spærrer kryds

Man kan roligt sige, det har været en dramatisk uge i Albertslund.

Med et overfald på en 17-årig på Albertslund Station forrige fredag og skyderi mod en bil i Blokland tirsdag - og så var der også noget med et kæmpe brag.

Sidstnævnte tyder alt på var anvendelse af ulovligt fyrværkeri. Hvilket må regnes som alvorligt nok, men i sammenligning med grov vold og skyderi trods alt ikke i den værste ende af en travl uge for politiet.

På avisens Facebook-side har de dramatiske hændelser fyldt meget, og selv om politiet har været ude med forsikringer om at der fortsat er trygt at færdes i Albertslund, har bekymringen været tydelig i flere af kommentarerne under APs omtaler.

Men spørger man nogle af de erfarne i lokalområdet, når det handler om tryghedsskabende arbejde, så er hændelserne ikke udtryk for det generelle billede af byen.

"Meget sjælden"

"Jeg kan godt forstå at overfaldet har skabt frygt. Det vi alle sammen frygter mest, er at blive et tilfældigt offer for vold. Du står ud af toget eller går på gaden og pludselig ud af den blå luft, bliver du overfaldet", siger Henrik Skude, formand for Natteravnene i Albertslund.

Han har været aktiv natteravn gennem 10 år i byen, og hans generelle indtryk af byen er en helt anden end den der tegnes lige nu ud fra de voldsomme hændelser:

"Den form for vold mod sagesløs er meget, meget sjælden. Det er tilsyneladende det der er sket og derfor nogle er blevet skræmt. Det meste vold foregår mellem nogle, der har en relation, for eksempel indenfor familien eller mellem to der er kommet op at skændes på et værtshus. Det gør ikke voldsanvendelsen mere acceptabel, men skræmmer ikke almindelige borgere, der ikke går på værtshus og råber af andre, der ikke er med i bande eller en gruppe hooligans osv."

"Ærgerligt"

I Albertslund Boligsociale Center (ABC), ærgrer man sig over skyderiet i Blokland tirsdag aften. For også her synes man der er tale om et helt andet, generelt billede af området:

"Blokland var netop kommet ind i en god gænge. Og så sker det her - det er bare så ærgerligt", siger Mai Green Petersen, chefkonsulent i ABC.

Hun betegner skyderiet som "meget usædvanligt" for området.

"ABC's sekretariat ligger i Blokland, så vi færdes her hver dag, og vi er overraskede over episoden", siger Mai Green Petersen, og tilføjer:

"Vi skal netop i gang med en naboskabsundersøgelse, hvor det bliver interessant at se, hvordan hændelsen påvirker trygheden i området, som ellers var for opadgående, da vi sidst gennemførte undersøgelsen i 2016."

De to hændelser har også sat gang i spekulationerne om en sammenhæng. Men det afviser Københavns Vestegns Politi:

"Der er intet i vores efterforskning, der peger i den retning", siger kommunikationsmedarbejder Lars Andersen.

arrow Tredje fængsling: 16-årig sigtet for overfald på station
21. februar 2020 kl. 11:52 Opdateret: kl. 11:52
arrow Skyderi: Har du set denne knallert?
20. februar 2020 kl. 16:41 Opdateret: kl. 16:41
arrow Endnu en er anholdt: 15-årig fængslet for overfald på station
18. februar 2020 kl. 15:01 Opdateret: kl. 15:01

KONTAKT OS