29. oktober 2020
Privatfoto
Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mindeord: Johnny Stenspil Jensen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mindeord: Johnny Stenspil Jensen
Albertslund Posten - 27. september 2020 kl. 06:24
Af Karen Margrethe Høskuldsson

nekrolog Mindeord om pædagog Johnny Stenspil Jensen, 69 år

"Hvorfor jeg gør det? Fordi jeg kan!" Det var ikke en ualmindelig udtalelse fra Johnny Stenspil Jensen. Og så kunne vi andre tilføje "Og så gør det heller ikke noget, at du synes, det er sjovt!"

Johnny nåede at blive 69 år, men han blev ved med at være et glad legebarn indeni. Og legen måtte gerne have et kreativt indhold kombineret med teknisk udfordring. Mere end en generation af børn på SFO Hjerter To i Albertslund har haft glæde af Johnnys kreative, tekniske og pædagogiske evner. Der er blevet opført musicals og lavet film i lange baner, hvor Johnny nød at lave special effects til de uhyggelige scener i børnenes manuskripter.

Som pensionist nød han også en god udfordring med kameraet, og han kastede sig trods sygdom helhjertet ud i at lave en video om eksperimentel rekonstruktion af hovedtøj fra renæssancen. Hvorfor? Jo, det var tilpas skørt og nørdet til at det måtte være sjovt!

Musik har betydet meget i Johnnys liv. Gulvbassen skulle gerne lige give et par toner, når han gik forbi den i stuen, og violinen kom i sving som solo instrument, eller den spillede sammen med folkemusik grupper, der gemte sig i højttalerne. Violinen var også et fast instrument, når han spillede i det lille orkester Rock Mod Rynker, bestående af familie og venner.

Johnny var altid god for en sjov, selvoplevet historie, fortalt med liv og sjæl. Begejstringen lyste, hvad enten det handlede om at sejle "Sjælland rundt indvendig", spille golf, holde styr på instrumenterne i fly simulatoren eller noget helt andet af alt det, han mestrede. Humøret og viljestyrken gjorde ham til et muntert indslag blandt læger og medpatienter gennem årene, og alle, der har mødt Johnny vil savne ham.


KONTAKT OS

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?