29. november 2020
Den kraftige vind ramte meget lokalt, så nogle oplevede dette, mens andre tæt på ikke oplevede noget. Foto: Jørgen Jørgensen.
gallery icon

Se billedserie

Den kraftige vind ramte meget lokalt, så nogle oplevede dette, mens andre tæt på ikke oplevede noget. Foto: Jørgen Jørgensen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Meteorolog er sikker: Det VAR en tornado der ramte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Meteorolog er sikker: Det VAR en tornado der ramte

Måden den er dannet på, og at den ramte meget lokalt, bekræfter det, siger meteorolog der er ekspert i vilde vejrfænomener

Albertslund Posten - 24. oktober 2020 kl. 07:00
Af Finn Due Larsen

Der er ingen tvivl længere. Det VAR en tornado der ramte Albertslund fredag den 25. september.

arrow Læs også: Læsernes billeder og beretninger om skypumpen: 'Pludselig fløj det hele rundt'

Sådan siger Sebastian Pelt, meteorolog og ekspert i voldsomme vejrfænomener, til Albertslund Posten.

Lige efter den kraftige vind rasede, lød de fleste vurderinger ellers på en skypumpe. Senere blev vurderingen ændret til en tornado, men det blev sagt med forbehold, for sådan noget skal undersøges grundigt.

Det er nu blevet gjort. Sebastian Pelt, der er meteorolog på TV2 Vejret og i flere år har forsket i vilde vejrfænomener, forklarer til AP, at han har studeret hændelsen grundigt, og hans dom er klar.

Stor forskel på samme vej

"Man kan se det på det man kalder dannelses-mekanismen. Den blev dannet midt i en tordenbyge, i et skybruds-vejr, og det var en vejrsituation der ikke er oplagt til skypumper."

Men også måden den kraftige vind ramte på, bekræfter at det var en tornado, siger Sebastian Pelt.

"Den ramte meget lokalt", siger han og forklarer, at han i forbindelse med sine studier var på rundtur i Albertslund en uge efter, for at kigge konsekvenserne af vindens hærgen ud.

"Man kunne se, at på den ene side af en vej var en trailer blæst op på taget. På den anden side var der ingenting sket. Det er typiske tegn på en tornado."

Lille tornado

Som tidligere omtalt gik den kraftige vind ud over flere private boliger, ligesom Herstedlund Skole og Egelundskolen blev ramt af ødelæggelser. Men faktisk var det en tornado i den mildere ende, forklarer Sebastian Pelt.

"Det har uden tvivl været voldsomt for dem der oplevede det. Men ser man på skalaen, der måler tornadoer, lå den i den laveste ende."

Skalaen, der kaldes Fujita-skalaen, går fra 0 til 5, og Sebastian Pelt vil placere "Albertslund-tornadoen" på et sted mellem 0 og 1.

"I USA, for eksempel, har man oplevet betydeligt større tornadoer. Så målt på Fujita-skalaen var den lille, men efter danske forhold var den selvfølgelig voldsom."

Meget sjældent

TV2-meteorologen betegner det som "meget heldigt", at ingen personer kom til skade ved tornadoens hærgen. At den ramte et boligområde, er også meget usædvanligt:

"Var den ramt 10 kilometer længere mod vest, var den gået hen over et skovområde, og så havde ingen måske bemærket den."

I det hele taget er tornadoer meget sjældne i Danmark, siger Sebastian Pelt. Som nyeste eksempel fremhæver han Åbenrå den 14. juni 2019, hvor der væltede biler på en parkeringsplads.

2 kilometer

Vindstødene i Albertslund var så lokale, at de ikke blev vist på DMI. Men via en grafik har man senere kunnet danne sig et overblik over tornadoen. Her kan man se, at den begav sig i et 2 kilometer langt bælte henover den vestlige del af byen, herunder Roskildevej og Egelundsvej, hvorefter den gik i opløsning i udkanten af et villaområde.

Sebastian Pelt arbejder på en længere udredning af "Albertslund-tornadoen". Den vil kunne læses i næste udgave af tidsskriftet "Vejret", der udkommer til november.


KONTAKT OS

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?