3. august 2021
Avisen live er en avis, som den ville se ud, hvis forfattere skrev den ? live! Arkivfoto
gallery icon

Se billedserie

Avisen live er en avis, som den ville se ud, hvis forfattere skrev den ? live! Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Litteraturfestivalen Avisen Live klar med de første navne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Litteraturfestivalen Avisen Live klar med de første navne

Avisen Live finder sted i efteråret på Forbrændingen. Mød blandt andre Solvej Balle, Carsten Jensen, Vigdis Hjorth, Glenn Bech, Ditte Holm Bro, Maria Hesselager, Eva Eistrup og Cecilie Lind

Albertslund Posten - 10. juli 2021 kl. 06:32

Til efteråret slår Avisen Live igen dørene op til landets måske mest uforudsigelige litteraturfestival.

På festivalen kan man møde et overflødighedshorn af forfattere, tænkere og performere, som på scenen fortolker avisens mange sektioner live og originalt.

En avis, som den ville se ud, hvis forfattere skrev den - live!

Nu er de første navne klar og billetsalget i gang.

Således kan man i år til Avisen Live blandt andre møde forfatter Solvej Balle i sektionen REJSER - i dagens udgave med særligt fokus på tidsrejser - og Carsten Jensen i sektionen om POLITIK.

Man kan opleve sektionen FAMILIELIV, hvor Eva Eistrup samtaler med den norske forfatter Vigdis Hjorth og debutanten Glenn Bech - begge med fingrene godt boret ind i familielivets allerømmeste knuder.

I sektionen SEX & SAMLIV finder man de stærke debutanter Ditte Holm Bro og Maria Hesselager, der med perspektiver fra både vikingetid og præ-teenage-tid folder kærligheden ud. I det særlige tillæg I FORM kan man møde forfatterne Cecilie Lind og Bjørn Rasmussen og et sæt ualmindeligt kropsnære tekster i en alternativ croquis-session.

Avisen Live har selvfølgelig også en SPORT-sektion, og her kan man på nært hold opleve de to udøvende poeter og sportsmænd TS Høeg og Sternberg i en kamp på ord og bolde henover bordtennisbordet. Teaterinstruktør Sargun Oshana sparker det hele og kulturlivet i gang i avisens LEDER.

Som altid er forfatter og musiker Lars Emil Foder festivalens faste vært og kryds og tværs-sektion, der tager publikum i hånden fra dørene åbnes og gennem hele dagen indtil den sidste tone klinger ud.

Flere sektioner lanceres efter sommerferien.

Derudover er Avisen Live fuld af koncerter, oplæsninger, overraskelser, fælles middag og Vermouth. Sammen med publikum skaber man en festival med højt til loftet, tilbagelænet sofa-idyl og overraskende øjeblikke.

Avisen Live 2021 finder sted lørdag den 2. oktober kl. 12-23 på Forbrændingen. Den er arrangeret af Albertslund bibliotek i samarbejde med Forbrændingen og støttet af statens kunstfond. Billetter købes på Forbrændingens hjemmeside.


KONTAKT OS

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?