17. april 2021
"Vi har et stort ekstrasalg på nonfood, og overskuddet fra det salg vil vi gerne dele ud af til de små forretninger i lokalområdet, som ikke kan holde åbent under pandemien", siger Martin Kjær, varehuschef i Kvickly Albertslund. Arkivfoto
"Vi har et stort ekstrasalg på nonfood, og overskuddet fra det salg vil vi gerne dele ud af til de små forretninger i lokalområdet, som ikke kan holde åbent under pandemien", siger Martin Kjær, varehuschef i Kvickly Albertslund. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kvickly donerer overskud fra nonfood-salg til små coronaklemte butikker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kvickly donerer overskud fra nonfood-salg til små coronaklemte butikker

"Vi har et rigtig godt salg på nonfood, i en tid hvor mange små butikker har det hårdt", siger Martin Kjær, varehuschef i Kvickly Albertslund

Albertslund Posten - 06. februar 2021 kl. 06:13
Af Jørgen Brieghel

"Vi ønsker at tage et fælles ansvar i lokalsamfundet. Mange små butikker lider i denne tid, fordi de ikke kan holde åbent på grund af corona-restriktioner. Vi lider ikke, og vi har et rigtig godt salg på nonfood. Vi kan mærke et stort ekstrasalg", siger Martin Kjær, varehuschef i Kvickly Albertslund.

arrow Læs også: Genåbning: Kvickly vil støtte små butikker med uddeling af gavekort

Sammen med 66 andre Kvickly-varehuse landet over er Kvickly Albertslund nu med til at dele ud af deres overskud.

Der har været en del debat om den forskelsbehandling der ligger i, at supermarkeder kan holde åbent, fordi det primære salg går til fødevarer. Der kan sælge fladskærms-tv, tandbørster, sko og tøj etc. Men de specialforretninger, der under normale forhold sælger disse varer, er lukkede på grund af restriktionerne.

Lukke af for nonfood?

Nogle har ment, at supermarkederne burde tvinges til at lukke af for deres nonfood-afdelinger, så vilkårene blev lige.

"Men det er ikke praktisk muligt for os at lukke af, og reelt kan man sige: Hvorfor kan de små specialforretninger ikke lige så godt holde åbent og tage de samme corona-forholdsregler, som vi kan i supermarkederne? Sådan er det ikke, og derfor mener vi i Kvickly, at vi vil gøre noget og tage et lokalt ansvar for vores nabobutikker", siger Martin Kjær.

Værdi for de lokale

"Helt konkret går det fælles tiltag ud på, at det overskud vi får på nonfood-salget fra 1. januar 2021 og indtil butikkerne igen må holdet åbent gå til lokale tiltag", siger Martin Kjær. "Det er op til de enkelte butikker, hvordan pengene skal anvendes. Da jeg er med i bestyrelsen af Centerforeningen for Albertslund Centrum, er det min plan at gå sammen med bestyrelsen for at få nogle gode idéer fra dem. For os er det oplagt at have et lokalt ansvar. Pengene kunne gå til aktiviteter og tiltag, der kommer de små forretninger til gode, eller noget helt. Andet. Det skal efter min mening være noget, der giver mest værdi for de lokale forretninger".


KONTAKT OS

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?