18. juni 2021
Fem suppleanter, der var indkaldt til møder i kommunalbestyrelsen på rådhuset, har fået for høje vederlag udbetalt. Arkivfoto.
Fem suppleanter, der var indkaldt til møder i kommunalbestyrelsen på rådhuset, har fået for høje vederlag udbetalt. Arkivfoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Koks i lønningerne: Har udbetalt for meget til politikere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Koks i lønningerne: Har udbetalt for meget til politikere

Kommunen erkender fejl i vederlagene til fem suppleanter. Pengene bliver tilbagebetalt, men sagen rejses politisk på KB-møde

Albertslund Posten - 08. maj 2021 kl. 06:10
Af Finn Due Larsen

Hvis man indkaldes som suppleant til kommunalbestyrelsen, har man ret til et vederlag. Der er faste takster for det politiske arbejde, men på rådhuset i Albertslund har man tilsyneladende ikke helt styr på størrelsen af vederlagene.

arrow Læs også: Borgmester om vederlags-sag: Revisionen skal nok holde øje

I hvert fald har en revisions-gennemgang vist, at der har været fejl i udbetaling af fem suppleanters vederlag.

Fejlen ligger i forvaltningen, fremgår det af dagsorden på mødet i Økonomiudvalget i denne uge, for "modtagerne har alle været i god tro ved modtagelsen af vederlagene", som det fremgår.

De fem suppleanter er:
Billal Zahoor (Kons.), der har fået 3.613 kroner for meget udbetalt.

Carsten Boje Larsen (Soc.), der har fået 32.595 kroner for meget.

Tina Bodholt Nielsen (DF), 2.358 kroner.

Fedai Celim (Enh.), 3.821 kroner.

Vivi Nør Jacobsen (SF), 18.556 kroner.

lndkaldt i orlov

Alle fem suppleanter har givet tilsagn om at betale pengene tilbage.

Det drejer sig om suppleanter, der siden 1. januar 2018 har været indkaldt som suppleanter for medlemmer af kommunalbestyrelsen, der har fået bevilget orlov.

Fra forvaltningens side lyder forklaringen, at det er en systemfejl, der skyldes at orloven enten er startet eller stoppet i løbet af en måned.

"Et eksempel kunne være en suppleant, der er startet den 8. december 2019. Her kan suppleanten have modtaget et fuldt månedsvederlag. Det burde have været forholdsmæssigt reduceret til 24/31-del af et fuldt vederlag. Suppleanten har således modtaget for meget i vederlag. Det er ikke alle suppleanter der starter/slutter i løbet af måneden der er forkerte. Det kommer an på, hvilken måde vederlaget lønteknisk er indberettet i lønsystemet", fremgår det af forvaltningens redegørelse til Økonomiudvalget.

"En grim sag"

Som nævnt har alle fem suppleaner tiilkendegivet, at de vil betale pengene.

Det sker på trods af, at de ikke er juridisk forpligtet til det, da de har "været i god tro", som det hedder.

"Men når man er folkevalgt, er det vigtigt at udvise moral", siger Tina B. Nielsen (DF), en af de fem der fik udbetalt for meget.

Hun lader forstå, at pengene er tilbagebetalt, og kalder fejlen "en grim sag".

"Det er kun en fejl der er dukket op, fordi der har været revision. Jeg synes det er bekymrende, at der sker sådan noget. Jeg synes vi har set for mange sager, hvor det sejler."

Derfor har DF bedt om at få sagen drøftet principielt på mødet i kommunalbestyrelsen på tirsdag.

Også Vivi Nør Jacobsen (SF) undrer sig over forløbet:

" Jeg henvendte mig en del gange undervejs i min vikarperiode, fordi jeg dels var usikker og dels mente, at der var fejl. At en revision så viser, at der er flere og andre fejl er virkelig skidt, og det må kalde på eftertanke flere steder, at disse fejl er sket."

Også hun lader forstå, at pengene er betalt tilbage:

"Det er skatteborger-kroner, og de skal tilbage i kassen, selvfølgelig. Og jeg kan se at det er vi også helt enige om på tværs af partierne."

arrow Kommunaldirektør om løn-koks: En alvorlig fejl
08. maj 2021 kl. 06:08 Opdateret: kl. 17:04

KONTAKT OS

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?