24. november 2020
AIF Svømnings klubmesterskaber blev afviklet i svømmehal syd - uden tilskuere og med forældrene på afstand. Privatfoto
AIF Svømnings klubmesterskaber blev afviklet i svømmehal syd - uden tilskuere og med forældrene på afstand. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klubmesterskaber med forældre på afstand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klubmesterskaber med forældre på afstand

AIF Svømning holdt klubmesterskaber i svømmehallen i Syd

Albertslund Posten - 21. november 2020 kl. 07:13
Af Jørgen Brieghel

AIF-svømmeklub benyttede lørdag 14. november til at holde klubmesterskab. Her var der afstand, og forældrene var hensat til at følgemed gennem vinduerne til svømmehallen i Syd. 22 svømmere i alderen 8-15 år havde sat hinanden stævne. De var opdelt i aldersgrupper, så det var fair for alle. Klubmesterskabet afgøres efter hvem der har indsvømmet flest FINA-point, FINA-point bliver udregnet ud fra, hvor tæt en tid er på "basetiden" på den pågældende distance (løb+bassin). Basetiderne bliver opdateret en gang om året, og det er de gældende verdensrekorder, på det tidspunkt basetiderne bliver opdateret, der er udgangspunktet. "Basetiden" er den tid, som man skal gå for at opnå 1000 FINA Point. For talent og børne svømmerne var det de to bedste løb der talte, og for årgang, junior de tre bedste.

Der blev svømmet rigtigt hurtigt og følgende fik guld, sølv og bronze:

Talent drenge 2010 og yngre: Guld til Storm Larsen (2012) med 144 point, sølv til Noah Kepser (2010) med 125 point og bronze til Sander Larsen (2011) med 39 point.

Børne drenge 2008-2009: Guld til Gustav Holm (2009) med 183 point og sølv til Magnus Riis (2009 med 172 point.

Talent piger 2011 og yngre: Guld til Johanne Højmark Skaaning (2012) med 203 point, sølv til Ronja Berthou Engelhardt (2011) med 194 point og bronze til Isabel Gudbrand med 192 point.

Børne piger 2009-2010: Guld til Thea Fritz Larsen (2009) med 525 point, sølv til Frederikke Rasmussen (2009) med 304 point og bronze til Ingrid Schultz (2010) med 264 point.

Årgang piger 2007-2008: Guld til Mille Bækmark (2008) med 741 point, sølv til Emilia Nielsen (2007) med 723 point og bronze til Caroline B. Pedersen (2007) med 421 point

Junior piger 2004-2006: Guld til Sofie Riis (2005) med 800 point, sølv til Emma Riis (2005) med 625 point og bronze til Freja Kepser (2005) med 582 point.

Der blev samtidig afholdt sprintmesterskab, hvem der er hurtigst på 25 meter. Her vandt Noah Kepser (Talent), Magnus Riis (Årgang), Isabel Gudbrand (Talent), Thea Fritz Larsen (Børne), Mille Bækmark (Årgang) og Emma Riis (Junior).


KONTAKT OS

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?