14. april 2021
Gør haveredskaberne klar nu mens du har god tid, lyder et af forslagene fra Verdensmål Centeret.
Gør haveredskaberne klar nu mens du har god tid, lyder et af forslagene fra Verdensmål Centeret.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Keder du dig under nedlukningen: Her er 10 gode ideer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Keder du dig under nedlukningen: Her er 10 gode ideer

Mens vi venter på genåbningen, har Verdensmål Centeret samlet en liste af "kedelige" ideer

Albertslund Posten - 05. marts 2021 kl. 06:12

Mange af os går nok og keder os, nu hvor meget af det sociale liv er sat på pause. Hvis du er en af dem, så er Verdensmål Centeret klar med en liste af gode, "kedelige" ideer til aktiviteter.

For man kan jo lige så godt udnytte tiden til at få gjort nogle af de kedelige ting, man hidtil har udsat, fordi de tager lang tid, er lidt uoverskuelige eller bare nemmere at lade være med at gøre.

Verdensmål Centeret har her derfor lavet en "Top 10-liste".

Gør cyklen klar

1. Gør din cykel forårsklar. Smør kæden, pump dækkene, og stram møtrikker og skruer.

2. Når cyklen er klar, så brug den i stedet for bilen, når du ikke skal så langt. Det tager måske lidt længere tid at cykle end at køre i bil, men du har jo masser af tid!

3. Saml affald der hvor du bor. Jo mindre affald der ligger, jo mindre sandsynligt er det, at nyt affald kommer til.

4. Ryd op i dine ting, og giv dem du ikke længere bruger nyt liv, ved at sælge dem eller give dem videre.

5. Afprøv nye retter - også vegetariske. De fleste af os vil have godt af at spise mindre kød, og det samme har klimaet.

6. Har du noget der er gået i stykker, så tag dig sammen og få det repareret.

7. Få overblik over, hvad der kræver vedligehold og få det gjort nu. Skal havemøblerne slibes og olieres inden sommeren, skal bordpladen have en gang sæbespåner, eller skal træværket på skuret have en gang træbeskyttelse?

8. Kom i bedre form inden sommeren. Mange af os har ikke bevæget os lige så meget, som vi plejer under Corona-nedlukningen. Nu bliver vejret varmere og dagene lysere. Udnyt det til at gå eller løbe nogle ture.

9. Igen i år kommer vi næppe heller på ferie langt væk. Måske er det derfor nu, du skal anlægge en lille køkkenhave? Du kan tage tilløb ved at plante krydderurter i din vindueskarm, evt. noget karse til påsken.

10. Lær noget nyt. På Youtube kan du finde alle mulige undervisnings- og gør-det-selv-videoer. Du kan lære at hækle, strikke, danse disco, pifte eller snitte i træ - og det behøver ikke en gang at være kedeligt.

fdue


KONTAKT OS

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?