20. april 2021
Udenfor muren. Foto: Susanne Gamborg
gallery icon

Se billedserie

Udenfor muren. Foto: Susanne Gamborg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Herstedvester Kirkegård - en levende park

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Herstedvester Kirkegård - en levende park

Susanne Gamborg, kulturmedarbejderaspirant ved Herstedvester Menighedsråd, skriver om Herstedvester Kirkegård

Albertslund Posten - 08. april 2021 kl. 05:21

Susanne Gamborg er kulturmedarbejderaspirant ved Herstedvester Menighedsråd. Hun har været på tur med kirkegårdsleder Simon Sørensen og assisterende kirkegårdsleder Mette Apollo. Det er der kommet denne fine beretning ud af:

Menneskeheden er mangfoldig. Hvert menneske er en Verden og ingen liv forløber ens. At vi også ønsker noget forskelligt, når vi skal herfra, kan jo ikke undre. I århundreder var det en selvfølgelighed, at man ønskede at blive begravet på kirkegården i det sogn, man ofte havde tilbragt hele sit liv i. Efter stavnsbåndets ophævelse, industrialiseringens indtog og moderne transportmidler, blev folk mere mobile og i dag er det de færreste, der tilbringer et helt liv i den samme by.

Kirkegården er ikke længere et selvfølgeligt valg, og konkurrencen om at blive borgernes sidste hvilested har fået mange kirkegårde til nytænkning. De efterlevende skal have plads til, mulighed for og ikke mindst lyst til at besøge de afdøde.

Rum til forskellighed

I Herstedvester har man i årtier arbejdet på at skabe rum til forskellighed. Den nye kirkegård er især kendt for 2 ting. Den smukke birketræslund, der skaber en særlig stemning med de hvide stammer og flossede bark mellem de nyere urnenedsættelser.

Og de mange hække, der deler kirkegården i forskellige rum.

Den fine stensætning omkring det ene af de to fællesgravsteder, er også noget, man lægger mærke til. Her i foråret pibler det op med løgplanter på volden og om efteråret kan man glæde sig over svampene, der myldrer frem. At stå inde i stensætningen giver mindelser til oldtidens begravelsesformer. En følelse af kontinuitet. At være en del af noget større. Den anden fællesgrav har en mindre central beliggenhed, og er mere åben med sin smukke skulptur.

Sorg og savn har mange ansigter

Sorg og savn kan have mange ansigter. Nogle af os lever længe og dør mætte af dage. Andre er blandt os alt for kort. Et rum på kirkegården er helliget spædbørn og dødfødte. Omkring skulpturen, Den sidste Bastion-ud over kanten, er der plads til dem, der knap nåede at leve, men alligevel satte sig evige spor i deres familiers hjerter. Det er et fællesskab, ingen ønsker at være del af, men vigtigheden af at have et særligt tilbud til de ulykkelige forældre er stor.

På den muslimske del af kirkegården er der græsdækkede forhøjninger placeret diagonalt med Mekka, så de troende kan hvile med ansigtet vendt mod den hellige by. I en multikulturel kommune som Albertslund, er der naturligvis plads til, at man uanset tro, kan blive gravlagt tæt ved der, hvor man har haft sit virke og sin familie.

Paradishaven

Paradishaven med paradisæbletræerne er som resten af kirkegården også et besøg værd. De mange rum udgør et samlet hele, hvor æstetik og miljøhensyn er vægtet lige højt. Der er mange overvejelser og drøftelser, der skal foretages, før hvert enkelt tiltag kan føres ud i livet.

Biodiversitet har en høj prioritet. Albertslund er en grøn kommune, og kirkegården lægger vægt på at både planter og maskiner skal være så grønne som muligt. De støjsvage, eldrevne maskiner forstyrrer ikke kirkegårdens besøgende; samtidig med at de skåner både miljø og gartnernes ører. Og også fugle, bier og andre insekter nyder godt af den miljøvenlige drift.

Herlighedsværdien bliver ikke ringere af at prydtræer vægtes over stauder. Vi mødes ved indgangen af smukke koreanske rønnetræer, der både blomstrer smukt i foråret og får flotte farver til høst. Bedene gøres klar med årstidens blomster og i den afdeling, hvor gartnerne har deres materialer, er 3 bikubers beboere ved at gøre klar til at fouragere på de mange forskellige blomster.

Også langs vejen, der løber mellem Herstedvesters to kirkegårde, vokser krokusser og andre løgplanter nu op blandt græsset. En livskraft, der forår efter forår genopstår og minder os om opstandelsens under.

Bag de gamle mure

Den gamle Kirkegård i Herstedvester er bag sine gamle mure ved at undergå en forvandling. De små hække foran gravstederne bliver i disse dage erstattet af brosten i samme stil som kirken er omgivet af. Mange af kirkegårdens besøgende er gangbesværede og det nye tiltag gør adgangen til hvert enkelt gravsted lettere.

Når gravsteder nedlægges, vurderes det, om stenene skal bevares. Der er allerede oprettet et lapidarium og der er planer om udvidelse.

Kirkegårde er vigtige også i historisk perspektiv, og når forhækkene ved de gamle gårdejeres gravsteder foran kirken bliver bevaret, er det både arkitektoniske og traditionelle årsager.
Hensynet til de efterlevende er vigtigt.

Kirkegårdens personale er altid klar til en snak og kan give en hjælpende hånd, hvis fysikken ikke rækker. Der er opsat informationstavler flere steder, der er gode tilbud om at få passet gravsteder, mulighed for fællesindkøb af løgplanter og grønt, og gode ideer til forbedringer er altid velkomne. Plads til meditation, installation med rindende vand, flere bænke eller insekthoteller? Behovene ændrer sig generation for generation og Herstedvester Kirkegård er i en spændende udvikling, som det er værd at følge. Året rundt!

Døden har vi til fælles

Det eneste, vi for alvor har fælles er døden. Det seneste årti er det blevet mere legitimt at tale om, at vi alle skal herfra. Hvordan vi ønsker at tilbringe evigheden, er lige så individuelt, som hvordan vi vælger at leve vore liv. De mange forskellige tiltag på Herstedvester Kirkegård giver plads til forskellighed samtidig med at samhørigheden med og respekten for både levende og døde kan mærkes over hækkene, under birkene og bag de gamle mure på den gamle del af kirkegården.

For selvom kirkegården er for de døde, er det jo oftest de levende, der bevæger sig rundt derinde.


KONTAKT OS

Fra den 21. april må eksempelvis restauranter åbne for servering udenfor og indenfor men med restriktioner. Er reglerne for at gå ud og spise og drikke for indviklede?