31. juli 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Håndsrækning på vej til Frivilligcentret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Håndsrækning på vej til Frivilligcentret

En bevilling på 156.000 kroner betyder, at et projekt med frivillig bisidning/økonomisk vejledning kan fortsætte

Albertslund Posten - 24. juni 2021 kl. 06:00

Frivilligcentret har netop fået en bevilling på 156.000 kroner af Social- og Sundhedsudvalget i Albertslund Kommune. Det betyder, at et projekt med frivillig hjælp til trængte Albertslund-borgere kan fortsætte efter sommerferien i år.

Projektet retter sig til at skabe bedre overblik over ens økonomi, en frivillig at tage med til møder hos kommunen eller hjælp med at søge engangsydelser til lægehjælp. En hjælp, som Frivilligcentret har kunnet tilbyde Albertslund-borgere siden april.

Der er både tale om mere simple opgaver, såsom hjælp med NemID eller e-mail samt mere komplekse problemstillinger såsom økonomisk vejledning. For borgere med mere komplekse problemstillinger har det også været muligt at få hjælp flere gange.

Cecilie Østerby, som er projektkoordinator for projektet, forklarer, at de frivillige er med til at gøre en kæmpe forskel for de borgere, der henvender sig:

"For én borger betød den frivillige hjælp, at hun fik udbetalt et større beløb, som forsikringen skyldte hende, og at hun dermed alligevel kunne betale sin husleje og ikke blev hjemløs, hvilket hun ellers stod til at blive".

Glade for hjælpen
De borgere, der har fået hjælp gennem projektet, har generelt været meget glade for den hjælp, de har modtaget:

"Vi oplever, at mange borgere er nervøse, når de kommer ind ad døren, da det jo godt kan være grænseoverskridende at bede fremmede om hjælp, hvilket man jo godt forstår. Men de er meget glade og lettede, når de har været her og siger, at de frivillige jo er søde og rare mennesker, og at den hjælp de har fået, har været med til at give en større ro og et bedre overblik end før", siger Cecilie Østerby.

Det er stadig muligt at få hjælp. Så hvis du, eller en du kender, har brug for hjælp, kan du kontakte Cecilie fra Frivilligcenter Albertslund på cecilie@frivilligcenter.nu eller ringe på telefon 4026 9793.

fdue


KONTAKT OS

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?