23. september 2021
Grøn Dag bliver i år et efterårsarrangement, og det giver masser af muligheder. Arkivfoto: brie
Grøn Dag bliver i år et efterårsarrangement, og det giver masser af muligheder. Arkivfoto: brie
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Grøn dag er tilbage og vild med efterår i haven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grøn dag er tilbage og vild med efterår i haven

Lørdag 18. september slås portene på Materialegården igen op til en af de mest populære begivenheder i Albertslund

Albertslund Posten - 11. september 2021 kl. 06:11
Af Jørgen Brieghel

Ligesom så meget andet, gjorde Corona-restriktioner det umuligt at afholde Grøn Dag i foråret.

Men nu kan det lade sig gøre. 18. september kl. 10-14 bliver der Grøn dag på Materialegården og Genbrugsstationen.

Grøn Dag er i stedet for et forårsarrangement blevet et efterårsarrangement, og det bliver det mindst lige så godt af, lover Anne Adamsen fra Miljø & Teknik i Albertslund Kommune.

"I sagens natur kan vi ikke fokusere så meget på, hvad man kan plante og så i forårshaven. Nu kommer det til at handle om efterårshaven - hvordan forbereder man sin egen eller boligkvarterets haver og grønne områder til den næste sæson", fortæller Anne Adamsen.

Biodiversitet

"Der tales meget om biodiversitet i Albertslund i øjeblikket, og det bliver også et centralt emne på årets Grøn Dag", siger hun. "Kommunens gartnere vil f.eks. komme med nogle af de grene, som de i ugerne op til arrangementet har beskåret fra træer og buske ude i kommunen. De vil fortæller, hvordan man beskærer rigtigt selv, og viser forskellige former for elværktøj, der bruges i haven i stedet for benzindrevent. Grene og kvas kan med fordel gemmes i haven og samles så det bliver et bosted for smådyr. Det er med til at tiltrække andet liv og styrker biodiversiteten. Albertslunderne opfordres til at tage billeder af disse insekt- og smådyrshoteller eller anden form for vild natur i egen haven og sende det til Albertslund kommunes Vej & Park, hvor det vil indgå som del i bestræbelserne på at gøre Albertslund til landets vildeste kommune".

Plantetid

"Efterårs er plantetid. Der skal sættes stauder, løg, og sås blomster, som er klar til at spire og vokse op i det kommende forår. Der bliver i år en staudebyttebod. Tag en eller flere af dine stauder med fra haven og få dem byttet til andre", siger Anne Adamsen.

"HOFOR kommer og fortæller, hvordan det går med indførelse af blødt vand i Albertslund. Den første del af kommunen er meget tæt på at kunne få det, og det vil de fortælle mere om. Restprodukter fra blødt vand er kalk, og det kommer ud af anlægget som små kalkpiller. De kan genanvendes i haven som jordforbedringsmiddel. Så det er et fint kredsløb man får ved at bruge kalkpillerne fra drikkevandet som kalktilsætning til havens jord", fortæller Anne Adamsen.

Hestevognstur med frøsankning

"Vi laver også en særlig hestevognstur, hvor børn og deres forældre køres til Hyldemarken for at sanke frø fra vilde planter. Herefter køres til Birkelundparken, hvor børnene sår deres egne frø".

"Vi får besøg af Peter Lind og hans bier. Man vil kunne se et bistade med levende bier, og man vil kunne købe honning fra Landvads Bier".

Albertslund Varmeværk kommer. Der bliver udstilling af fotos af vilde planter og insekter. Der bliver uddelt frø og hvidløg til at tage med hjem i egen have.

Der bliver cykelværksted, hvor man kun betaler for materialerne. Der bliver smagsprøver på pandekager fra Ungecentret. Overskudsvarer fra Overskud. Mulighed for at hente flis, muld og få kompostorme med hjem.

Det hele starter med morgenbrød, kage og kaffe.

Og kan man ikke selv fragte sig til Materialegården, er der mulighed for at lave en aftale med piloterne i Cykling uden alder.

Det hele begynder kl. 10, men et kvarter før bliver der musik foran porten.


KONTAKT OS

Synes du, at kommunen er der for dig?