27. januar 2021
Støtten har været overvældende, så nu kan Freja Detterberg snart sætte kursen mod Tanzania igen. Privatfoto.
Støtten har været overvældende, så nu kan Freja Detterberg snart sætte kursen mod Tanzania igen. Privatfoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Freja jubler over støtte til børnehjem: Anonym gav 30.000

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Freja jubler over støtte til børnehjem: Anonym gav 30.000

Nu kan jeg rejse til Tanzania til januar, fortæller den 22-årige initiativtager

Albertslund Posten - 03. december 2020 kl. 06:00
Af Finn Due Larsen

Projektet med at starte eget børnehjem i Tanzania er kommet et stort skridt nærmere for Freja Detterberg.

arrow Læs også: Tabte sit hjerte i Tanzania: Nu vil Freja starte eget børnehjem

Den 22-årige albertslunder har, som vi omtalte i AP i oktober, stiftet en forening der har som mål at igangsætte og drive et børnehjem i det afrikanske land for forældreløse børn.

Foreningen er drevet af lutter frivillige kræfter, og har derfor brug for støtte til at komme videre med planerne. Mange har villet støtte, og især et af bidragene gjorde forskellen:

"En anonym giver har besluttet at give en donation på 30.000 kroner til formålet. Det er vi utroligt glade for", fortæller Freja Detterberg.

Det krævede mål for at komme videre, så hun kunne komme til Tanzania og sætte arbejdet i gang, var 50.000 kroner. Det beløb er blevet rundet nu, fortæller Freja.

"Så jeg regner med at rejse til januar."

Men foreningen Usalama - der betyder "tryghed" på swahili - har stadig brug for støtte, for at børnehjemmet kan blive en realitet, understreger hun. Så man er stadig meget velkommen til at give bidrag, gennem foreningens hjemmeside eller Facebook-side.

Tabte sit hjerte

Som tidligere omtalt var det en tur til Tanzania i begyndelsen af året, der udviklede sig i en retning, som Freja Detterberg ikke havde forudset. Hun blev frivillig på et børnehjem, og tabte sit hjerte til børnene her.

Så meget, at de blev ved med at rumstere i tankerne. Tilbage i Danmark blev foreningen stiftet i marts. Freja Detterberg forestiller sig, at Usalama bliver et lille børnehjem med 5-10 børn i det østlige Tanzania. Med et håb om at skabe et stabilt fundament for børnene, i form af bedre muligheder for uddannelse og et trygt hjem, og dermed en lysere fremtid for forældreløse børn.

Freja Detterberg er opvokset i Albertslund, som hun flyttede fra for få måneder siden.


KONTAKT OS

Aftalepartier holder fast i, at biler skal kunne konfiskeres ved farlig kørsel - uanset om føreren ejer bilen. Er det en god idé?