29. september 2020
?The Great Dane Backyard Ultra? er i en kategori for sig selv. Konceptet er ?Last Man standing?, og kun en deltager kan gennemføre løbet. Arkivfoto
?The Great Dane Backyard Ultra? er i en kategori for sig selv. Konceptet er ?Last Man standing?, og kun en deltager kan gennemføre løbet. Arkivfoto
Foto: WARREN GOLDSWAIN/Daxiao Productions - stock.adobe
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fire ALOT-løbere med i løb som kun en deltager kan gennemføre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fire ALOT-løbere med i løb som kun en deltager kan gennemføre

Fire ALOT-løbere deltog i "The Great Dane Backyard Ultra" ved Juelsø og "did not finish"

Albertslund Posten - 15. august 2020 kl. 06:24
Af Jørgen Brieghel

Løbet "The Great Dane Backyard Ultra" er i en kategori for sig selv. Konceptet er "Last Man standing", og kun en deltager kan gennemføre løbet. Man må derfor indstille sig på, at man med stor sandsynlighed kommer hjem med en "Did not finish".

Løbet startede den 8/8 kl. 01:00, og herfra skulle deltagerne løbe 6,7 km hver time. Deltagernes hastighed var derfor afgørende for, hvor lang pausen imellem omgangene blev. Grundet Corona restriktioner, måtte deltagerne ikke modtage hjælp udefra. De fire ALOT-deltagere havde slået telte op og lavet en fin lille lejr, herfra kunne de hjælpe og støtte hinanden.

Charley Prødel løb længst blandt ALOTTERNE og tilbagelagde 12 omgange, altså 80 km. Charley melder om en fed oplevelse til trods for en minimumstemperatur på 15 grader, og en max temperatur på 30 grader i skyggen.

Tanja Kepser som er ved at træne sig op til et 24 timers løb, havde en god træningsdag og nåede de planlagte 10 omgange, og tilbagelagde 70 km. Tanja fortæller at sådanne løb løbes i hovedet, og mentalt skal man være stærk. Tanja fik styr på dette ude på 8. omgang og nød stemningen blandt de andre løbere. Det var tydeligt at alle deltagere var glade for at være med til løb igen.

Åge Møller tilbagelagde 8 omgange og noterede sig 53,6 km. Det var Åges første ultra trail løb. Åge fortæller det var svært mentalt at skulle undvære en nattesøvn, men at dette ikke fyldte i bevidstheden ved synet af en smuk solopgang over Juelsø kl. 05:00. Det var en udfordring med varmen, hvilket også gjorde det svært at sove efter løbet.

Tina Kragerup løb 7 omgange, 46,9 km. Tina fik desværre problemer med knæet og dette drillede især på de mange nedløb. Det tog Tina noget tid at komme sig over skuffelsen, da målet var at løbe længere. I dag er Tina dog glad for sit valg, og det er hendes knæ også. Heldigvis fik hun også den smukke solopgang med.

Alle fire deltagere har nydt nogle rolige dage efter løbet, og havde så god en oplevelse, at de glæder sig til løbet næste år. 84 deltagere var til start, en gennemførte og løb 27 omgange hvilket svare til 180,9 km. Tillykke med bedriften alle seje ALOT-løbere, og tillykke med en velfortjent "Did not finish".


KONTAKT OS

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?