8. april 2020
Den der tobak, altså... Peter Falktoft gav den fuld gas. Foto: Amalie S. Thykier.
Den der tobak, altså... Peter Falktoft gav den fuld gas. Foto: Amalie S. Thykier.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Falktoft gav den gas om røgen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Falktoft gav den gas om røgen

Standup-komiker underholdt for NEXT-elever i MusikTeatret

Albertslund Posten - 26. februar 2020 kl. 06:00
Af Finn Due Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sjov og alvor blev blandet grundigt sammen, da Peter Falktoft underholdt i MusikTeatret mandag formiddag.

Der var fuldt hus, da både hhx, htx, stx og hf-elever startede første dag efter vinterferie med at vende røgen ryggen sammen med radioværten, der er kendt for sin modstand mod røg.

Falktoft tog både gas på rygere, men delte også ud af mere personlige historier om blandt andet sin far, der lever med lungesygdommen KOL. Der blev både lyttet eftertænksomt og grinet af den røgfrie radiovært, der var noget benovet over at være "på besøg i vennerne fra Suspekts hjemby".

Røgfri skoletid

At det handlede om røg og tobak, havde en alvorlig baggrund. For hver dag begynder 40 børn og unge at ryge i Danmark, og andelen af unge, der ryger, stiger markant i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse.

For at bryde den negative udvikling besluttede Albertslund Gymnasium at indføre røgfri skoletid fra 1. januar. Det betyder, at hverken skolens elever eller ansatte må ryge eller anvende anden form for tobak, mens det er skole- eller arbejdstid.

Derfor har skolen i samarbejde med regionen, Kræftens Bekæmpelse og Albertslund Kommune igangsat en stribe understøttende indsatser til røgfri skoletid. Det drejer sig blandt andet om kampagnemateriale som flag og plakater, rygestoptilbud til elever og ansatte - og så altså oplæg ved Peter Falktoft i Musikteatret.

Med i processen

"Det er eleverne, som foreslog, at vi skulle invitere Peter Falktoft, som jo er kendt for blandt andet sine stærke holdninger for røgfrie miljøer, og det var dejligt at Region Hovedstaden bakkede arrangementet op", siger rektor Trine Ladekarl Nellemann.

"For os har det været vigtigt, at både elever og medarbejdere har været involveret i processen med at skabe en røg- og tobaksfri skoletid og alle har bidraget godt med ideer. Arbejdet med en sund skole fortsætter derfor med både viden og sjove indslag i dagligdagen, da det ligger i fin forlængelse af blandt andet vores arbejde med FN's verdensmål."


KONTAKT OS