15. maj 2021
Den tætte beplantning af træer i Egelundparken fjernes. Foto: Anita Olesen
gallery icon

Se billedserie

Den tætte beplantning af træer i Egelundparken fjernes. Foto: Anita Olesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Er der mening med galskaben: Hvorfor skal parken smadres?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Er der mening med galskaben: Hvorfor skal parken smadres?

Et af naturplanens projekter er ved at blive ført ud i livet i Egelundparken. Men beboere i området mener, at måden at skabe biodiversitet smadrer parken

Albertslund Posten - 14. april 2021 kl. 06:05
Af Jørgen Brieghel

"Vi døjer i Albertslund Vest med voldsom trafikstøj fra motorvejen. Vores eneste værn herimod er Egelundparken. På nuværende tidspunkt er kommunen i gang med at smadre den til ukendelighed", siger Anita Olesen, Skærager 50. Hun er en af de beboere i vest, der undrer sig over, hvor tilsyneladende hårdhændet man går til værks i bestræbelserne på at skabe mere biodiversitet - et af naturplanens projekter.

"Små og meget store træer bliver fjernet. Træer, som i høj grad opsuger CO2, fældes for at give plads til mere biodiversitet. Som en af arbejderne sagde "Alt bliver smadret, men det er en politisk beslutning".

I naturplanen står "Fældningen foregår med motorsav og ikke køretøjer for at skåne skovbunden". Det er ikke det vi oplever. Der er kæmpestore maskiner, som har sat meget, meget dybe spor i skoven", siger Anita Olesen.

"Det er uendelig trist at se, og selvom plancher på stedet fortæller, at det med tiden vil blive godt, tvivler jeg stærkt på det. Hvis man vil fremme biodiversiteten, giver det umiddelbart bedre mening at ophøre med at høste græs til Dyregården, når arealet vest for parken står i smukkeste flor".

Hvad er meningen?

Hvad er meningen, har vi spurgt Albertslund Kommune, og Jacob Ruskov-Nielsen, biolog, Miljø & Teknik, Albertslund Kommune svarer her på Anita Olesens spørgsmål:

"Der er blevet spurgt til kommunens projekt 4 fra Naturplan 2020. Projektet foregår i et skovparti i Egelundsparken, og det er helt forståeligt, at man kan bekymre sig, når man ser de fældede træer. Er der overhovedet mening med galskaben? Ja, det er der i høj grad", siger Jacob Ruskov-Nielsen og uddyber:

Gammelt skovparti

"I december 2020 vedtog Kommunalbestyrelsen Naturplan 2020. Og naturplanen er en plan lavet med biodiversitet som hovedfokus. Det er uddybet på s.14 og s.15 i naturplanen. Naturplanen fungerer også som overordnet rettesnor for kommunens deltagelse i konkurrencen, "Danmarks vildeste kommune", der i 2021-2022 fokuserer på mere og vildere natur. Albertslund Kommune vil dog selvfølgelig også i tiden efter 2022 fastholde det vilde fokus".

"Skovpartiet i Egelundsparken stammer fra tiden omkring Albertslunds grundlæggelse. Det er oprindeligt plantet på en meget traditionel måde, hvor ege- og asketræerne er blevet placeret så tæt, at de har udviklet små, svage kroner og høje, tynde stammer. Deres tætte placering har også gjort skovpartiet meget mørkt. Så mørkt at der stort set ikke slipper lys ned til skovbunden. Det har resulteret i en næsten helt manglende skovbundsvegetation. Der er heller ikke nogen lysninger. Det har resulteret i, at der ikke findes de ellers naturligt forekommende insekter, der er knyttet til skovlysninger, og som er så vigtige for bestøvning af rigtig mange plantearter. Store, stående, døde, skadede træer og bunker af store, døde stammer på skovbunden var også næsten ikke eksisterende, og det er for eksempel svampe, flagermus, laver og mosser helt afhængige af. Vand til padder, vandinsekter og -fugle var der heller ikke".

"Alle disse ting er helt afgørende for vores planets skrantende biodiversitet. Med andre ord har skoven aldrig kunnet udvikle sig naturligt, og det er det, Naturplan 2020 forsøger at imødegå. Det kræver nogle lidt omfattende indgreb, der med tiden vil udvikle sig til natur, som alle borgere i Albertslund vil kunne få meget større glæde af. En sundere natur tager tid, men det er en meningsfuld investering."

Store maskiner

Hvorfor bruges der store maskiner, spørger Anita Olesen, og Jacob Ruskov-Nielsen svarer:

"Det er helt korrekt, at der i naturplanen står, at der ikke skulle bruges maskiner til projektet. Det var dog nødvendigt at blive ændret i sidste øjeblik, da mængden af træ, der skulle fældes, ville tage entreprenøren for lang tid, og kommunen var interesseret i et projekt, der kunne udføres hurtigst muligt af hensyn til de omkringboende borgere. Vejret har desværre spillet projektet et pus, og har derfor sat det tilbage, men det forventes færdigt her i midten af april".

Støjforholdene

Træerne skærmer for støjen fra motorvejen. Hvad sker der når træerne er væk, spørger Anita Olesen. Jacob Ruskov-Nielsen svarer:

"Kommunen har ad flere omgange fået undersøgt støjforholdene. Og i den forbindelse er vi blevet informeret af ingeniører om, at skovpartierne i f.eks. Kongsholmparken, der stort set er identiske med skovpartierne i Egelundsparken, er af sådan en størrelse og udformning, at de ikke er støjreducerende. Selvom det kan virke sådan. Hvad angår skovbunden løsnes den efterfølgende op, så jorden ikke er så komprimeret, at der ikke kan opstå den nødvendige skovbundsvegetation. Skovningsmaskinen har dog primært holdt sig til at køre der, hvor der alligevel vil komme et stisystem i skoven".

Rødderne

Endelig er Anita Olesen bekymret for, at mange af træerne rødder går til i processen. Jacob Ruskov-Nielsen svarer:

"Skulle nogle af træernes rødder være blevet beskadiget i processen, hilser vi det velkommen, da det blot vil give lidt flere døde, stående træer til stor gavn for biodiversiteten. Det store træ, der er blevet fældet, er en forvildet sølvpoppel, der er et meget brugt parktræ, og som ikke hører hjemme i den danske natur. Det indeholdt ingen hulninger til fugle og flagermus og tog lys, vand og næring fra de omkringstående, hjemmehørende træer, som det er meningen at skabe bedre vilkår for. Sølvpoplen vil nu som store stammestykker på skovbunden kunne blive hjem for eksempelvis mange arter af svampe og insekter og dermed bidrage meget positivt til biodiversiteten. Flere insekter giver desuden også muligheden for flere, forskellige fugle. Med tiden vil det blive store ege- og asketræer, der præger skoven i stedet. Der vil komme nye træer til, og de resterende træer, der stadigvæk tæller i tusindvis, vil kunne danne meget større kroner og sundere rodsystemer, hvori der blandt andet kan lagres større mængder kulstof", siger Jacob Ruskov-Nielsen og slutter:

"Albertslund er en grøn kommune - det skal den blive ved med at være, så vi skal passe på naturen og sørge for, at den har det godt."


KONTAKT OS

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?