20. september 2020
Jørn Jensby og Susanne Storm Lind. Tidligere formænd for Kulturhuset Birkelundgaard. Foto: brie
gallery icon

Se billedserie

Jørn Jensby og Susanne Storm Lind. Tidligere formænd for Kulturhuset Birkelundgaard. Foto: brie
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: De startede Kulturhuset Birkelundgaard: Hvad skal der blive af kulturforeningen?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De startede Kulturhuset Birkelundgaard: Hvad skal der blive af kulturforeningen?

En god låneaftale skal på plads, så foreningen Kulturhuset Birkelundgaard kan fortsætte, mener de to tidligere formænd for foreningen.

Albertslund Posten - 25. maj 2020 kl. 05:46
Af Jørgen Brieghel
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Indtil 2009 var der ikke mange, som talte om den gamle, forfaldne Birkelundgaard.

arrow Læs også: Udsigt til en ny låneaftale for Kulturhuset Birkelundgaard

Men en gruppe af frivillige albertslundere gik sammen med det formål at redde gården. Formålet var også at bevare det unikke sted og skabe et kulturhus, som man kendte det fra andre byer. Et sted, der skulle rumme musik, kunst, dans, foredrag, markeder, fællesspisning og meget mere.

Gruppen tog kontakt til kommunen, og de frivillige folk gik i gang med at rydde op i den gamle lade, der var brugt som depotrum. Her var fyldt med alle de ting, der ikke var plads til andre steder i de kommunale bygninger.

Det lykkedes, og under primitive former kunne de første arrangementer holdes.

Albertslundere strømmede til, og i løbet af kort tid blev foreningen Kulturhuset Birkelundgaard stiftet. Den første formand var Susanne Storm Lind.

Et program blev lagt, og tilstrømningen til foreningen var ganske enkelt overvældende.

Susanne Storm Lind forlod efter nogle år formandsposten, og Jørn Jensby blev valgt. Efter 6 år som formand stoppede han og Bjarne Dam overtog formandsposten.

I dag kigger de to tilbage på foreningens mere end 10 år og udsigten til, at der skal laves en ny låneaftale med foreningen og kommunen.

Sagen skulle have været afsluttet, men er udsat til senere politisk behandling.

Låneaftalen skal vedtages

"Som et led i budgetaftalen blev det besluttet, at flere foreninger skulle have adgang til Birkelundgaard. Det er et væsentligt element i udkastet til den nye låneaftale", siger Jørn Jensby. "Som det er i dag, kan den slags ske ved, at foreninger på forhånd aftaler med Kulturforeningen, hvornår de vil ind i huset, så det hele kan matches. Forvaltningen har lavet udkastet, der skal åbne for op til 4 årlige arrangementer, der planlægges og gennemføres i samarbejde med andre. Samtidig har Kulturforeningen måtte give køb på rettighederne til hovedhuset, haven, gårdspladsen og lokaler i længen. Det er hårdt for foreningen", mener Jørn Jensby.

Han og Susanne Storm Lind sidder i dag begge i kommunalbestyrelsen for Socialdemokratiet. Og de understreger, at det er vigtigt, at låneaftalen vedtages. Også selvom det er en hård omgang for Kulturforeningen.

Et unikt sted

Der er ganske enkelt ikke mulighed for, at andre foreninger bare kan disponere over Birkelundladen, som nogle ellers ønsker, mener de.

"I aftalen afstår foreningen vigtige lokaler, og samtidig er der mulighed for, at andre foreninger kan disponere over hovedhusets lokaler i to etager og lokalerne i længen. Det må være rigeligt", mener Susanne Storm Lind.

Hun er i øvrigt bekymret for, hvad der vil ske med Kulturhuset Birkelundgaard.

"Vores gamle idé med at skabe et kultursted kan blive udvandet. Vi startede det hele som en kæmpe succes. Vi genskabte den gamle pionerånd og fik ryddet op i den gamle lade. Det blev en forening med over 500 medlemmer. Hvis ikke de mange frivillige var gået ind, stod gården til at blive ryddet af bulldozere", siger hun.

"Det er et unikt sted. Vi har ramt noget godt med Kulturhuset Birkelundgaard. Noget som folk har taget til sig", siger Jørn Jensby.

Ikke kommunens sted

Kulturhuset Birkelundgaard betragtes fejlagtigt af mange i dag som 'kommunens sted'. Men sådan er det ikke, mener Susanne Storm Lind og Jørn Jensby.

Det er de frivilliges projekt. Bygget op gennem årene af frivillige kræfter. Og alle de ting, der i dag rummes i laden, er medlemmernes.

"Derfor vil en udvidet låneaftale, hvor andre foreninger uden videre kan booke sig ind i laden, ikke kunne lade sig gøre", siger Jørn Jensby. "Kulturforeningen er ansvarlig for vedligeholdelse af laden og for at sikre tingene på stedet. Det er foreningens forsikring, der dækker. Der er dyrt udstyr, som foreningens medlemmer kan bruge og ikke kan overlade til andre. Derfor vil en aftale kræve, at kulturforeningen er til stede ved alle andre arrangementer. De vil skulle være vicevært for andres benyttelse. Alternativt skal det hele overdrages til kommunen, som så skal være vicevært og ansvarlig for stedets drift og udlejning".

Deler bekymringen

Og det er i fuldstændig modstrid med den grundidé, der blev skabt af frivillige albertslundere for 11 år siden.

"Vi ved godt, at tiden er gået, siden vi opbyggede Kulturhuset Birkelundgaard", mener Susanne Storm Lind og Jørn Jensby. "Nye folk er kommet til, og der skal udvikling til. Nogle ønsker at lukke helt op for tilgangen til Birkelundgaard. Vi deler den bekymring, som allerede er blevet udtryk af rigtig mange i Albertslund Posten. For så vil foreningen ikke overleve", slutter de to.

arrow Flere foreninger skal have adgang til Birkelundladen
08. maj 2020 kl. 06:02 Opdateret: kl. 12:59

KONTAKT OS

Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?