28. oktober 2020
Peter Busbor, Ivan Pedersen og Jørgen Thorup. Pressefoto
Peter Busbor, Ivan Pedersen og Jørgen Thorup. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: De gør det af kærlighed til musikken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De gør det af kærlighed til musikken

Ivan Pedersen, Jørgen Thorup og Peter Busborg er TWDL "Things We Do For Love" - og de kan ooleves i Birkelundladen 4. oktober.

Albertslund Posten - 27. september 2020 kl. 06:47
Af Jørgen Brieghel

Kulturhuset Birkelundgaard inviterer til tidløs vokalharmonisk rockmusik i Birkelundladen søndag 4. oktober kl. 13.

Tre af dansk musiks mest rutinerede musikere er gået sammen i TWDFL - Things We Do For Love - og resultatet er en fantastisk blanding af maximal rutine og unikke musik- og vokalpersonligheder akkompagneret af guitar, piano og percussion.

Orkestret spiller og synger melodiske rock-sange, oftest med vokalharmonier som gennemgående særkende. Repertoiret består af egne kompositioner fra sangernes egne solist karrierer, men fordi alle tre har savnet det bedste af den tidløse pop/rockmusik lige fra 70érne og frem til nu, udgør også udvalgte klassikere en del at set-listen.

TWDFL der består af Ivan Pedersen: vokal og trommer, Jørgen Thorup: vokal og keyboards samt Peter Busborg: vokal og guitar har fra sin start haft et par væsentlige ambitioner - at sende enhver tilstedeværende hjem fra koncerten, nynnende og med et smil om munden!

Glæd jer til de tre dygtige musikere når de giver den gas i Birkelundladen.

Billetter købes på billet.dk - resterende billetter sælges ved indgangsdøren på dagen.

Laden åbnes kl. 12.
Ved arrangementet kan købes sandwich, kage, vin, øl og vand.

"Kulturhuset Birkelundgaard følger myndighedernes retningslinjer for kulturinstitutioner, og det er derfor trygt og sundhedsmæssigt forsvarligt at besøge os", lyder det fra Knud Tietgen Lund fra foreningen. Han tilføjer:

"Der er god plads mellem stolene. Det kan blive nødvendigt at omplacere publikum efter myndighedernes aktuelle forskrifter."


KONTAKT OS

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?