17. januar 2021
Livscyklusanalysen har en klar konklusion ? ved at nybygge alle huse i Galgebakken er der en miljøgevinst på 2% frem for at renovere og ikke en miljøbelastning på 20%, skriver Fridtjof Herling.
Livscyklusanalysen har en klar konklusion ? ved at nybygge alle huse i Galgebakken er der en miljøgevinst på 2% frem for at renovere og ikke en miljøbelastning på 20%, skriver Fridtjof Herling.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Lad os få en redelig fremstilling af livscyklusanalysen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Lad os få en redelig fremstilling af livscyklusanalysen
Debat Albertslund Posten - 13. januar 2021 kl. 06:19
Af Fridtjof Herling, Galgebakken Torv 9

I den elektroniske udgave af Albertslund Posten 28. oktober udtaler Vinie Hansen, formand for Bo-Vest og VA, under overskriften "Bedre for miljøet at renovere på Galgebakken end at bygge nyt", at den planlagte renovering vil udlede ca. 20 pct. mindre CO2 end en fuldstændig nedrivning og genopbygning af Galgebakken.

Og senere i artiklen siger Vinie Hansen - "Det er betryggende, at vi nu ved, at den planlagte renovering er den bedste løsning for miljøet. For os i VA betyder bæredygtigheden meget. Derfor bad vi også Bo-Vest om at få foretaget denne analyse. Vi ville være helt sikre på, at de mange penge, der nu skal bruges på at renovere for i Galgebakken, bliver brugt på den bedste måde."

I den trykte udgave af Albertslundposten den 11. november gentages artiklen. Først den 9. december indrykker Bo-Vest en tvetydig præcisering af artiklen-

"De 20% over en 50-arig periode som renoveringen er bedre end nybyggeriet dækker kun selve byggeriet og efterfølgende bygningsdrift. Hvis man ogsa medtager det forventede energiforbrug over samme periode, er det kun 2% bedre for miljøet. Der vil dog være en række usikkerheder og sandsynligvis ogsa store forsinkelser forbundet med nybyggeri, der betyder, at renoveringen stadig umiddelbart ser ud til at være den bedste løsning - også for miljøet, især i et kortere tids- perspektiv pa 30-40 år," udtaler Bo-Vest.

Men Livscyklusanalysen fra 17.11.2000 har en klar konklusion - ved at nybygge alle huse i Galgebakken er der en miljøgevinst på 2% frem for at renovere og ikke en miljøbelastning på 20%.

At der er usikkerheder og forsinkelser forbundet med nybyggeri er et dårligt argument for renovering, da der er mindst lige så mange usikkerheder og forsinkelser forbundet med renovering. At det har taget over et år at få opbygget 2 prøveboliger i Galgebakken, er et godt eksempel, (i skrivende stund er de ikke færdige).

Renoveringen er ikke blot en miljøbelastning, men også en belastning for lejernes pengepung. Rapporten konkluderer, at varmeudgiften for lejerne i A-husene vil være 7.269 kr. højere pr. år ved renovering end ved nybyg, Her skal det bemærkes, at denne voldsomme varmeudgift skyldes, at den påtænkte gulvarmeløsning skal sikre, at temperaturen i den underliggende krybekælder ikke må komme under 160. Dette forhold lever ikke op til Bygningsreglementet, hvorfor Albertslund Kommune skal dispensere.

Hvad enten de fejlagtige oplysninger, som er viderebragt af Albertslund Posten, skyldes inkompetence eller et ønske om at misinformere, skylder Vinie Hansen beboerne i GB en undskyldning og en redelig fremstilling af rapporten, dens konklusioner og hvilke overvejelser, det giver VA og Bo-Vest anledning til.


KONTAKT OS

I denne uge begynder VM i håndbold. Tror du det danske herrelandshold kan vinde VM?