28. november 2020
Nils Jul Gjerlev. Arkivfoto
Nils Jul Gjerlev. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: En skolestrategi, som aldrig blev realiseret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: En skolestrategi, som aldrig blev realiseret
Albertslund Posten - 27. oktober 2020 kl. 05:54
Af Nils Jul Gjerlev, kommunalbestyrelsesmedlem, Det Konservative Folkeparti, Medlem af børne- skoleudvalget og formand for Børn og Unge udvalget

Det er desværre det helt klare indtryk, man får, når man læser den netop publicerede evaluering af Albertslunds skolestrategi "Skole for alle - 2012-2022". I rapporten kan man læse, at eleverne præsterer væsentligt under landsgennemsnittet i de nationale test i læsning og matematik, ligesom det ikke er lykkedes at løfte eleverne i 9. og 10. klasse således, at de præsterer på samme niveau som landsgennemsnittet i de bundne prøvefag. Målet med at få andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik til at stige år for år er ligeledes ikke indfriet og det samme gør sig gældende i forhold til at øge elevernes trivsel og sænke fraværet.

Som en fighter for folkeskolen bliver jeg både skuffet og vred, når jeg læser rapporten. Det er jo katastrofalt, at ovenstående er status ultimo 2020. Der er tale om et kæmpe svigt over for elever og forældre såvel som alle kommunens skatteydere, som betaler til en af Danmarks dyreste folkeskoler. Alle parter kan med god grund kræve en langt højere kvalitet i vores folkeskole og mest af alt eleverne, fordi det jo er helt afgørende for deres fremtid, at de får en undervisning med høj kvalitet således, at de senere er i stand til at tage en ungdomsuddannelse.

I rapporten går det igen og igen, at alt for megen undervisning beror på den enkelte lærer eller årgang- teams egen praksis og som det fremgår i rapporten, kan Rambøll "således ikke genfinde skolernes retningsanvisninger for arbejdet med styrkelse af sprog og læsning i alle fag. Samtidig kan Rambøll ikke se fælles opbakning til fastholdelse af en vedvarende opmærksomhed på udvikling og forbedring af praksis i undervisningen i dansk og matematik"

Evalueringsrapporten afdækker meget klart situationen i vores folkeskole netop nu og det bedste man kan sige er, at den giver alle med interesse for folkeskolen syn for sagen. Rapporten giver tydelige indikationer på, hvorfor folkeskolen i Albertslund ikke er i nærheden af at nå de opsatte mål. Det er og bliver uacceptabelt og et stort svigt, at der på vores skoler ikke er arbejdet mere strategisk og vedholdende i den undervisning, der generelt set har fundet sted. Det indikerer for mig også, at der kan være tale om manglende ambitioner på elevernes vegne, såvel som at man bevidst eller ubevidst stiller lavere krav til børn med anden etnisk baggrund i dagligdagen.

Inden længe begynder arbejdet med en ny skolestrategi og borgmesteren har inviteret ind til en Tænketank om fremtidens skole. Med udgangspunkt i evalueringen af den nuværende skolestrategi er der nok at tage fat på. For Det Konservative Folkeparti bliver det helt afgørende, at vi fastholder ambitionsniveauet for vores folkeskole, ligesom vi vil kræve en tættere opfølgning således, at vi sikrer, at de politiske besluttede strategier og mål bliver realiseret på den enkelte skole og herunder på en sådan måde, at man kan dokumentere sine indsatser og ikke mindst opfølgning på disse.


KONTAKT OS

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?