27. juli 2021
John Strands Petersson og Ulrik Hoffmeyer underskriver aftalen. Foto: Casa A/S
gallery icon

Se billedserie

John Strands Petersson og Ulrik Hoffmeyer underskriver aftalen. Foto: Casa A/S
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Casa skal renovere: Solhusene skal gøres tidssvarende og energirigtige

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Casa skal renovere: Solhusene skal gøres tidssvarende og energirigtige

Bo-Vest og Casa A/S har netop underskrevet kontrakt på renovering af Solhusene

Albertslund Posten - 22. juni 2021 kl. 06:22

Til august går Casa A/S i gang med renoveringen af Solhusenes i alt 172 almennyttige boliger i Albertslund.

Fredag blev aftalen underskrevet af Bo-Vest og Casa A/S om renoveringsopgaven.

Enkelte 1-værelseslejligheder sammenlægges således, at der samlet set vil være 154 boliger efter endt renovering.

"Solhusenes helhedsplan har været mange år undervejs, og vi glæder os rigtig meget til nu endelig at komme i gang. Det er især de to demonstrationsprojekter i helhedsplanen vedrørende smart behovstyret ventilation og hybridt solcelleanlæg med batterilager, som skiller sig ud og bliver særlig interessante at følge efter ibrugtagning. Når alt kommer til alt, er det vigtigste, at beboerne får mere tidssvarende boliger med et sundt indeklima og et lavere energiforbrug. Vi ser meget frem til samarbejdet med Casa og vores totalrådgiver Wissenberg", siger Peter Føhrby Nybom, Seniorprojektleder i Bo-Vest.

Det skal ske

Renoveringen omfatter bl.a. samtlige badeværelser, total-udskiftning af brugsvandsinstallationer og afløb, efterisolering af alle gavle, udskiftning af dræn og etablering af fugtisolering på boligforeningens ni røde blokke samt etablering af tilgængelighedsboliger og sammenlægning af boliger i boligforeningens seks gule blokke. Beboere i boliger, der skal sammenlægges, vil blive genhuset.

Glæder sig til at komme i gang
"Projektet er - på typisk Bo-Vest-manér - udviklet i tæt og konstruktivt samarbejde mellem rådgivere, byggeudvalg og drift," lyder det fra Iver Pedersen, projektchef i Wissenberg.

"Beboerne i Solhusene kan se frem til et gevaldigt løft i boligkvaliteten, så vi glæder os til at komme rigtigt i gang."

Udover den omfattende renovering vil der blive opsat solcelleanlæg med batterilager på alle gule blokke og etablering af behovsstyret ventilation i alle boliger. Ventilation og solceller, såvel som den generelle efterisolering og renovering, forventes markant at nedbringe Solhusenes samlede CO2-aftryk.

I gang til august

"Vi er glade for, at Bo-Vest har valgt os som hovedentreprenør på Solhusene. Det er en spændende og omfattende renovering, bebyggelsen står overfor, som vil blive til stor glæde for beboerne. Ikke nok med at boligerne gøres mere tidssvarende, så er jeg overbevist om, at de bæredygtige tiltag i renoveringen vil være en ekstra bonus for Solhusene i det lange løb", siger John Strands Petersson, direktør Renovering Øst, Casa.

De ni røde blokke af Solhusene blev opført i årene 1943-1954, og de fremstår i store træk i original stand. De seks gule blokke er opført i årene 1957-1959. Disse har tidligere undergået bl.a. udvendig renovering.

Forventeligt underskrives skema B inden sommerferien, så renoveringen af Solhusene kan gå i gang i august 2021. Den fulde renovering vil tage ca. 18 måneder.


KONTAKT OS

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?