29. oktober 2020
Det er vigtigt, at vi går forrest i det politiske miljø, siger Kenni Flink (Alt.)
Det er vigtigt, at vi går forrest i det politiske miljø, siger Kenni Flink (Alt.)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Alternativet: Undersøg sexisme i Albertslund Kommune

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Alternativet: Undersøg sexisme i Albertslund Kommune

Der bør oprettes en enhed, der skal klarlægge omfanget, mener Kenni Flink

Albertslund Posten - 23. september 2020 kl. 13:10
Af Finn Due Larsen

Finder der også sexisme sted i Albertslund Kommune?

arrow Læs også: Sexisme: Politikere er enige om at undersøge omfanget

Det bør undersøges nærmere, mener Alternativet.

Kommunen bør igangsætte en intern undersøgelse, der klarlægger omfanget af sexisme-sager, lyder forslaget fra partiet.

"Alternativet vil have Albertslund Kommune til at undersøge omfanget af sexisme i Albertslund kommune, som et led i et større fokus på at forbedre trivslen og arbejdsmiljøet for Albertslund kommunes ansatte", siger Kenni Flink, der er partiets medlem af kommunalbestyrelsen.

Forslaget vil blive fremlagt på kommunalbestyrelsens møde, og det kommer i kølvandet på en landsdækkende debat om sexisme og chikanerende adfærd på arbejdspladser, der er blusset op efter Sofie Lindes meget omtalte indslag til Zulu Awards, hvor hun fremhævede en 12 år gammel episode fra hendes tid i DR. Det har rettet søgelyset mod andre arbejdspladser også.

Men Alternativet har også skævet til lokale forhold, i form af flere års stigende sygefravær for kommunale ansatte. Derfor foreslår partiet en model, hvor en ny enhed i kommunen får ansvaret for at bekæmpe sexisme.

Her skal både medarbejdere og politisk valgte, som føler sig krænket af nærgående kommentarer eller adfærd, anonymt kunne melde deres oplevelser til kommunens enhed.

Evalueringen skal kunne forelægges økonomiudvalget.

Skal gå forrest

"Sexisme skal vi ikke acceptere nogle steder. Det eksisterer også i de politiske miljøer, og derfor mener jeg også, at man i Albertslund Kommune bør forpligte sig til at undersøge omfanget af seksisme og mistrivsel på arbejdspladsen, for vores offentligt ansatte i Albertslund Kommune", siger Kenni Flink.

"Jeg synes, det er vigtigt, at vi går forrest i det politiske miljø. Jeg har selv haft oplevelser som er i gråzonen imellem dårlig humor og sexisme, og når jeg hører, at der tilsyneladende er et lignende behov i andre kommuner og i Folketinget, så synes jeg afgjort, vi bør handle."


KONTAKT OS

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?