
Lærer Pia Henriksen har fået hjernerystelse og derfor trækker hun nu sit kandidatur til posten som formand for Danmarks Lærerformand
Lærer Pia Henriksen har fået en hjernerystelse, og helbredet er forværret de sidste par dage. Derfor trækker hun nu sit kandidatur til posten som formand for Danmarks Lærerforening.
Det skriver folkeskolen.dk
Lærer, kredsstyrelsesmedlem i Albertslund og uddannet meningsdanner Pia Henriksen stillede op for at give stemme til de lærere, som ikke føler sig repræsenteret i DLF's politiske top.
Hun ærgrer sig over, at hun nu ikke får mulighed for at være den stemme i formandsvalget, skriver folkeskolen.dk
"Min helbredsmæssige tilstand er desværre forværret, så nu trækker jeg stikket i tide", skriver hun i en besked til folkeskolen.dk
"Jeg er naturligvis ærgerlig over ikke at kunne fuldføre missionen, men jeg går ikke grædende i seng, for jeg har jo aldrig været i nærheden af at ende som formand, og jeg tror, at jeg, som lærer på gulvet, har fået sendt en tilpas forstyrrelse ind i organisationen. Det er jeg egentlig godt tilfreds med. Foreningens styrke er lærerne. Hvis vi ikke føler os repræsenteret, så kommer vi og banker på".
Der er dog stadig en albertslunder tilbage til at dyste om at blive Anders Bondos afløser, nemlig Morten Kvist Refskov.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her