23. oktober 2021
Det var her jeg startede min tid 

i Albertslund, siger John Hagenstjerne, der har ønsket at mødes ved kanalen i Uglens Kvarter. 

Foto: Jørgen Brieghel.
Det var her jeg startede min tid i Albertslund, siger John Hagenstjerne, der har ønsket at mødes ved kanalen i Uglens Kvarter. Foto: Jørgen Brieghel.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: APs valg-serie i gang: Her står jeg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

APs valg-serie i gang: Her står jeg

John Hagenstjerne, spidskandidat for Nye Borgerlige, er den første der svarer på APs spørgsmål i vores serie frem til kommunalvalget

Albertslund Posten - 08. september 2021 kl. 06:05
Af Finn Due Larsen

Vi lægger ud ved kanalen ved Uglens Kvarter. Her har John Hagenstjerne, spidskandidat for Nye Borgerlige i Albertslund, valgt at vi skal mødes til fotografering. Som et sted, der betyder meget for ham.

arrow Læs også: Her står jeg: Flere om at dele fællesskabet

"Det var der jeg startede min tid i Albertslund, og har tilbragt meget af min opvækst i trygge rammer, som jeg ønsker at genskabe til nutidens og fremtidens børn og unge", siger han.

John Hagenstjerne er 61 år. Han arbejder med projektledelse, IT og implementering af AV og er formand for AB Syd.

1. Hvad er dine tre vigtigste mærkesager?

1. Børne og ungeområdet: Børn og unge er fundamentet for fremtiden og jo mere solidt dette fundament bygges, jo mere solidt står bygningen.

Det er nødvendigt at børn og unge tilbydes absolut optimale betingelser i deres opvækst, og det er alt fra de institutioner, skoler og fritidstilbud de benytter, der skal de sociale betingelser være helt i orden

Ligeså skal de personer der tager vare på børnene og de unge være solidt uddannet og ikke mindst nok i antal. Bygninger og indeklima skal være et skjold som sikrer sundhed og ikke grunden til sygdom

2. Ældreområdet: Efter at have deltaget i arbejdslivet i mange år og bidraget til vores fællesskab her i Albertslund, føler jeg vi er moralsk forpligtet til at tilbyde vores seniorer et godt og aktivt otium og ikke mindst de varme hænder der er nødvendige for at tage os godt af de mere plejekrævende seniorer på en respektfuld måde.

Vores seniorer skal have mulighed for at udfolde sig på en måde så de ikke føler sig "til besvær" men de skal føle at vi siger "tak for din indsats".

3. Tryghed: Det er nødvendigt at kommunens borgere kan føle sig trygge i Albertslund, desværre er der opstået et miljø i kommunen der besværer denne tryghed. Der er opstået nogle rå og meget voldsparate grupperinger hvor mange af dem relaterer til narkotika, vi er nødt til at genskabe tryghed i vores kommune, ellers kan vi ikke tiltrække de borgere vi ønsker i vores kommune.

Der er flere muligheder, blandt andet at se hvorledes andre lande har løst dette problem med zoner, bliver man taget med narko eller er man dømt for en vis kriminalitet i disse zoner falder der en straksdom, som er meget hårdere end hvis det er udenfor zonen, det har vist sig ret effektivt.

2. Hvad synes du er det bedste ved Albertslund?

At der altid har været "højt til loftet" og plads til alle. "Lunden" startede som et socialt eksperiment hvor det skulle afklares hvorledes folk ville syntes om at bo ved siden af hinanden i stedet for ovenpå hinanden, det viste sig at være den fortrukne boform.

Desværre der kræfter på spil der forsøger at sænke loftshøjden betydeligt.

3. Hvor ser du den største udfordring for Albertslund, og hvordan skal den løses?

At tiltrække de nødvendige borgere til kommunen således kommunens nødvendige indtægt opnås.

4. Hvad mener du der skal til for at styrke kommunens økonomi?

For at styrke kommunens økonomi og løse ovenstående udfordring: Stop frås!

Den kommunale sektor skal på slankekur. Ved at bruge vores penge med omtanke og på en helt anden måde, uden det går ud over kernevelfærden, skal Albertslund gøre sig attraktiv for nye borgere og dermed forøge sin indtægt, men det vil kræve at vi får styr på alt det ovenstående.

Er du enig med John Hagenstjerne og Nye Borgerlige? Vær med i debatten - send et indlæg på albertslundposten.red@sn.dk, husk navn og adresse. Eller deltag i debatten på avisens Facebook-side, hvor artiklen her vil blive lagt op.

FAKTA om "Her står jeg"

Op til kommunalvalget 16. november har vi i AP givet spidskandidaterne for de partier og lister der stiller op mulighed for at medvirke i en serie, som vi kalder "Her står jeg".
Hver har valgt et sted i Albertslund til fotografering der betyder noget for dem, og alle får de samme fire spørgsmål.

Vi lægger ud i dag med Nye Borgerlige.

De fire spørgsmål lyder:

1. Hvad er dine tre vigtigste mærkesager?

2. Hvad synes du er det bedste ved Albertslund?

3. Hvor ser ser du den største udfordring for Albertslund, og hvordan skal den løses?

4. Hvad mener du der skal til for at styrke kommunens økonomi?

arrow Her står jeg: Fuld fokus på at tiltrække nye borgere
13. oktober 2021 kl. 06:15 Opdateret: kl. 13:54
arrow Her står jeg: Vi skal tænke økosystemer ind
13. oktober 2021 kl. 06:00 Opdateret: kl. 13:54
arrow Her står jeg: Fjern unødige udgifter her og nu
06. oktober 2021 kl. 07:00 Opdateret: kl. 14:45

KONTAKT OS

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?