21. november 2017
Linda Kirkegaard forsyner deltagerne med sunde opskrifter og gode råd under 60dage.dk. Foto: Henrik Førby Jensen
gallery icon

Se billedserie

Linda Kirkegaard forsyner deltagerne med sunde opskrifter og gode råd under 60dage.dk. Foto: Henrik Førby Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: - Du skal ikke undvære noget helt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Du skal ikke undvære noget helt
60dage - 09. januar 2017 kl. 18:23
Af Henrik Førby Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sund og ernæringsrigtig kost er en af de vigtigste forudsætninger for at få det bedste resultat ud af deltagelsen i 60dage.dk - derfor er det helt naturligt, at professionsbachelor i ernæring og sundhed Linda Kirkegaard er en af de fire eksperter, der i løbet af de 60 dage vil svare på deltagernes mange spørgsmål.

Og hvad er egentlig den mest almindelige misforståelse, når man kaster sig ud i forsøget på at blive mere sund?

- Folk tror ofte, at de skal på en kur, hvor de for eksempel helt skal undvære kulhydrater. Det er en misforståelse, for kroppen har behov for makronæringsstofferne fedt, kulhydrat og protein i den rette mængde for at fungere. Samtidig er der en langt højere risiko for »at falde i« under et vægttab, hvis man har forbud mod at indtage noget bestemt. Jeg går ind for, at der i bund og grund ikke er noget, der er forbudt. Der er ikke noget, du skal undvære helt, forklarer 41-årige Linda Kirkegaard.

Alle er forskellige

I stedet for at deltagerne skal pine sig gennem et forbudshelvede går hun ind for personligt tilrettelagte kostplaner med udgangspunkt i den enkeltes højde, drøjde, mål og livsforhold. Alle er forskellige og energibehov og aktivitetsniveau er individuelt, så en skræddersyet plan er det bedste. Det tilbyder Linda Kirkegaard også i eget regi.

- Én har en stor børnefamilie og vil gerne have nogle opskrifter at vælge mellem, som kan tilpasses den øvrige familie- en anden bor alene og vil gerne have en meget enkel plan for sin kost. Det er meget forskelligt, konstaterer kosteksperten.

Sund aftenhygge

Under 60dage.dk vil hun forsyne deltagerne med sunde opskrifter og vejlede dem på vej mod en hverdag, hvor aftenslik, chips og cola bliver udskiftet med mere ernæringsrigtige alternativer.

- Du skal vælge det rigtige til og du skal vælge det sunde fedt, fiberrig kost og de langsom optagelige kulhydrater i stedet for de hurtige. Fuldkorn i stedet for hvidt brød, avocado, nødder, gode olier og gerne fisk et par gange om ugen. Sukker er en djævel - det er klart. Men man kan altså godt finde alternativer, påpeger hun.

Et udfordrende tidspunkt på døgnet er for mange de hyggelige aftentimer, når man har spist sin aftensmad og vil hygge sig lidt med familien. Men der behøver ikke følge slik, kager, sodavand eller kager med.

- Mange kager kan erstattes med dadler, smoothies, skyr med frugt og nødder. Det bruger jeg selv. Så føler du, at du har fået noget sødt. Det hele er et regnskab - dem, der bevæger sig mere, kan tillade sig mere. Og er du faldet i, må du lige rette op på regnskabet ved at løbe eller gå en tur.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk