14. oktober 2019
Tyveri af airbags, dæk, fælge og udstødningsrør. Danske autoforhandlere har i mange år været stærkt plaget af tyveknægte, der bryder ind og ripper bilerne for udstyr og reservedele.
Tyveri af airbags, dæk, fælge og udstødningsrør. Danske autoforhandlere har i mange år været stærkt plaget af tyveknægte, der bryder ind og ripper bilerne for udstyr og reservedele.
Foto: Lars Skov
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bilforhandlere i fælles kamp mod tyvebander

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bilforhandlere i fælles kamp mod tyvebander
Opdateret 26. juli 2016 kl. 09:48
112 - 22. juli 2016 kl. 19:36
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Autoforhandlere samarbejder med politiet for at forbedre indsatsen mod tyverier. Det skriver DR Syd.

Tyveri af airbags, dæk, fælge og udstødningsrør. Danske autoforhandlere har i mange år været stærkt plaget af tyveknægte, der bryder ind og ripper bilerne for udstyr og reservedele.
Især i Syd- og Sønderjylland tæt ved den dansk-tyske grænse er man hårdt ramt af tyverierne, oplyser Autobranchen Danmark.

Derfor er bilforhandlerne nu gået sammen med Syd- og Sønderjyllands Politi om at udarbejde en manual med gode råd til, hvordan områdets forhandlere sikrer sig bedst muligt mod tyverier. Det skriver DR Syd.

- Vi kan se, at forhandlerne i Syd- og Sønderjylland er særlig ramt af tyverier af airbags og katalysatorer. Derfor har vi taget kontakt til politiet for at få gang i et samarbejde, siger Jens Brendstrup, der er direktør i Autobranchen Danmark.

Manualen skal indeholde viden om, hvordan tyvene arbejder. Og der vil være helt konkrete råd til, hvordan man for eksempel øger samarbejdet med kommunen om belysning i området, eller hvordan man bedst sikrer pladsen med et elektrisk hegn.

Hos autoforhandler Bil og Co i Aabenraa har man allerede sat hegn op om grunden. Her kunne man godt have brugt manualen inden, siger direktør Allan Kling-Petersen.

- Vi havde sat hegnet op således, at de fiffige tyve fandt ud af, at de kunne grave sig under det. Men det har vi fået taget hånd om, og nu virker det, siger han.
Allan Kling-Petersen ser frem til, at forhandlerne med den nye tyverimanual kan dele gode erfaringer med hinanden og få specifikke råd og vejledning fra politiet.

Manualen er klar til at blive sendt ud til forhandlerne om et halvt år.