27. juli 2017
Anders Lie.
Anders Lie.
Foto: Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stor høst uden topnavn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stor høst uden topnavn
Opdateret 31. marts 2010 kl. 13:58
Sport - 30. marts 2010 kl. 23:08
Af René Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
Svømning: Det var en streg i regningen for Farum Svømmeklub, at landsholdssvømmeren Frederik Siem Pedersen blev syg op til DM i Esbjerg. Han har kun været en skygge af sig selv, men alligevel har Farum haft et flot langbane-DM.

Onsdag blev medalje høsten fordoblet, så Farum efter fire dage står noteret for to guldmedaljer, to sølvmedaljer og to bronzemedaljer.

- Jeg er meget tilfreds, siger cheftræner Simon Winther forståeligt.

Førsteårssenioreren Anders Lie har sin store andel i medaljehøsten. Tidligere på DM-ugen vandt han guld i 400 meter fri, sølv på 200 meter fri og var en del af holdkappen i 4x200 meter fri, der vandt sølv. I går høstede Anders Lie endnu en guldmedalje ved at vinde 1500 meter fri.

- Anders lagde meget hårdt ud i forsøget på at klare EM-kravet. Desværre kun han ikke holde farten hele vejen, siger Simon Winther.

I samme finale svømmede klubkammeraten Karsten vedel sig ind til en bronzemedalje. Desværre for ham var tiden også akkurat ikke god nok til at klare kvalifikationen til sommerens europæiske juniormesterskaber.

- Karsten har haft tre starter, og i alle tre har han været tæt på kravet. Nu kommer han desværre ikke med, med mindre at en landstræner forbarmer sig, siger Simon Winther.

Farum-dagen blev rundet af med en bronzemedalje i 100 meter butterfly ved Oliva Burmester, der sneg sig foran klubkammeraten Mie Refn på den ærgerlige fjerdeplads med tre hundreddele sekund.

Trods Farums høst så er det fortsat overbygningen på Allerød og Birkerød svømmeklubber, Sigma, der er den stærkeste klub i Nordsjælland. Sigma lagde i går yderligere tre medaljer til den bugnende samling.

Verdensmesteren Lotte Friis vandt med syv sekunders margin 400 meter fri foran klubkammeraten Amalie Emma Thomsen på andenpladsen. Amalie Emma Thomsen er endnu kun juniorsvømmer, og hendes tid på 4.17 minut var god nok til at klare kravet til sommeren europæiske juniormesterskaber. Det krav har hun også klaret i andre discipliner tidligere ved mesterskaberne.

Sigma-svømmerne Pernille Blume og Andreas Schiellerup klarede i går også kravet til junior-EM i henholdsvis 50 fri og 100 meter rygsvømning i indledende heat ved mesterskaberne i Esbjerg.

I finalen i 400 meter individuel medley hentede Sigma Nordsjælland desuden en sølvmedalje ved Mads Jensen, der kun blev overgået af Esbjergs Chris Christensen.

Langbane-DM fortsætter onsdag og slutter skærtorsdag.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk