20. september 2017
Hvis man er ved at komme i problemer på stranden, sidder livreddere ved 36 badesteder klar til at hjælpe.
gallery icon

Se billedserie

Hvis man er ved at komme i problemer på stranden, sidder livreddere ved 36 badesteder klar til at hjælpe.
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu står kystlivredderne på spring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu står kystlivredderne på spring

Hvis man er ved at komme i problemer på stranden, sidder livreddere ved 36 badesteder klar til at hjælpe.

Opdateret 24. juni 2014 kl. 14:06
Danmark - 23. juni 2014 kl. 05:30
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mandag tager TrygFondens kystlivreddere hul på en ny badesæson.

Cirka 200 specialuddannede kystlivreddere fordelt ved 36 livreddertårne på strande og havnebade landet over står hver dag i tidsrummet 11 til 19 klar til at hjælpe uheldige badegæster. Og der er brug for dem.

arrow Læs også: Trygfonden: Børn er overladt til sig selv på stranden

Sidste år gennemførte livredderne 49.644 indsatser, hvilket blandt andet dækker over forebyggende snakke med strandgæster, førstehjælp ved snitsår og behandling af bistik. I 26 af indsatserne blev personer vurderet til at være i livsfare.

For når solen skinner, får livredderne travlt. Det siger Rene Højer, områdechef for sikkerhed og ansvarlig for bade- og vandsikkerhed i TrygFonden.

- Sidste sommer havde vi et fantastisk vejr i store dele af badesæsonen, og der var mange mennesker på strandene. Det høje aktivitetsniveau hos livredderne er et udtryk for, at livredderne gør en forskel ude på strandene, siger han.

Fondens livredningstjeneste har eksisteret siden 1998, og der er gradvist kommet flere livreddertårne til. I år kan også gæsterne på Sønderstrand i Skagen få livredder-hjælp.

Erik Bech, der er kystlivredningschef i TrygFonden, opfordrer strandgæster til at vælge en strand med livreddere, når de søger ud mod kysten. Han giver også andre råd.

- Man skal aldrig bade alene. Alle - også dygtige svømmere - kan komme i problemer med svære strømforhold eller et ildebefindende, og så kan hjælpen pludselig være langt væk, siger han.

Baderådet gælder især børn.

- Det kan ikke siges ofte nok - forældre må aldrig lade deres børn ude af syne, når de er i nærheden af vand. Derfor opfordrer vi altid til, at forældre bader sammen med deres børn og ikke blot holder øje inde fra stranden, siger Erik Bech.

Livreddernes badesæson slutter 16. august.

arrow Emma blev reddet fra havsnød
08. juli 2014 kl. 14:11 Opdateret: kl. 14:22
arrow Børnene lærte livredning
07. juli 2014 kl. 13:55 Opdateret: kl. 22:08
arrow Livredderne er kommet!
27. juni 2014 kl. 10:17 Opdateret: kl. 10:17

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk