18. oktober 2017
I den nye gocart bliver
der plads til to personer.
Pressefoto.
gallery icon

Se billedserie

I den nye gocart bliver der plads til to personer. Pressefoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sommerland Sjælland åbner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sommerland Sjælland åbner

Den 16. maj åbner Sommerland Sjælland med en lang række at nye spændende attraktioner. To nye slags biler og en blomsterpark er blandt nyhederne.

Ugeavis Odsherred - 07. maj 2014 kl. 11:46
Af Daniel Brøns
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den 16. maj åbner Sommerland Sjælland med en lang række at nye spændende attraktioner. To nye slags biler og en blomsterpark er blandt nyhederne.

Højby: Et sommerland er jo mest for de små, så når portene åbnes den 16. maj, vil der næppe gå mange minutter, før børnene at spottet de nyheder, der jo skal være i en rigtig forlystelsespark, når sæsonen begynder.

Den mest interessante nyhed er måske "Det Løse Hjul", der er en slags alternativ til de traditionelle Radiobiler. Den kommer til til at ligge nær den nuværende loop-rutsjebane Vildkatten. Det Løse Hjul er såkaldte Bumber Cars, hvori gæsterne skal undgå at ramme hinanden. Hjulet er løst, og det betyder, at hvor man i en klassisk radiobil kører frem og tilbage, så drejer Det Løse Hjul også rundt om sin egen akse, så gæsten hele tiden skal orientere sig om placeringen af de øvrige løse hjul på banen.

Det Løse Hjul kan man som gæst prøve alene, hvis højden er minimum 130 cm, og er gæsten under, er det muligt at sidde sammen med en voksen, som styrer hjulet.

Trafikbanen MINI-biler

Tidligere husede Sommerland Sjælland en ældre bane med små elbiler, og den er nu jævnet med jorden for at gøre plads til en mere moderne og tidssvarende bilbane for familiens yngste. På banen kommer den nyeste model af MINI-biler - en cabriolet-version af MINI Cooper - hvor børn op til 160 cm kan øve sig i trafikkens regler.

Det er desuden planen, at det som udgangspunkt er øvekørsel, og at der så på udvalgte tidspunkter i åbningstiden vil være mulighed for at få lavet et børnekørekort til de små trafikanter.

Mere end passiv aktivitet

Det er ikke tilfældigt, at der tænkes i læring og motoriske udfordringer med Sommerland Sjællands nyheder, fortæller direktør Kåre Dyvekær:

"Vi ønsker, at børnefamilien kan være aktive sammen og opleve mere end blot forlystelser, de sætter sig passivt ind i. Vi bevæger os mere og mere henimod en park, hvor sanserne er i brug fra start til slut.

Det er desuden grunden til at gokartbanen i år også styrkes med en ny dobbelt gokart, så et barn og en voksen sammen kan mærke farten under sig og tilpasse sving og hastighed til banen.

Florapark

At parken skal være attraktiv og flot har altid været en prioritet, og i år gøres der også et nyt tiltag på den front ved anlæg af en ny florapark, der skal være en slags indslag i den kommmende Geopark Odsherred.

Sommerland Sjælland er bygget på en grusgrav, som også er en del af landskabet i geoparken.

Floraparken skal give sanselige oplevelser for alle aldersgrupper og give lyst til at gå på opdagelse - sætte kroppen i bevægelse, og mærke og føle, lys og skygge, vand, luft, dufte, smag, farver og jordens tyngdekraft.

Parken skal også inspirere den besøgende til at lære om og benytte sig af nye plantetyper i egen have, - og som kan leve op til fremtidens vækstvilkår, hvor uforudsigelig tørke ikke mere behøver at være en trussel imod danske privathaver. Andre steder i landskabets sænkninger, etableres regnvandsområder med vegetationstyper, der tåler kortvarige oversvømmelser ved skybrud.

Inspireret af Solvognen

Helios bliver navnet på den kommende florapark, der hænger tæt sammen med fundet af nationalklenodiet Solvognen kun få kilometer fra Sommerland Sjælland.

Helios henleder opmærksomheden på, at området ligger i et åbent og solbeskinnet gruset landskab. Floraparken Helios bliver i første omgang udviklet som en del af den eksisterende park, mens de første områder beplantes og får lov at vokse.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk