18. oktober 2017
Lotte Svendsen fra Gartneriet Pilely i Bjæverskov glæder sig over interessen for at besøge de lokale producenter.
gallery icon

Se billedserie

Lotte Svendsen fra Gartneriet Pilely i Bjæverskov glæder sig over interessen for at besøge de lokale producenter.
Foto: Torben Thorsø
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Få smag for oplandet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Få smag for oplandet
Køge - 14. april 2014 kl. 16:00
Af Torben Thorsø
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Køge: »Nu må vi altså smage den rabarberkage, som vi har hørt så meget om«.

Der var stor lyst til at smage og spørge løs, da to gårdbutikker og et gartneri tog hul på et nyt initiativ, der skal lokke de lokale og turister ud i kommunens mange smagfulde og farverige oplevelser. Det skriver DAGBLADET Køge.

Hos Søbakkegaard i St. Salby var der dækket op med hjemmelavede lækkerier, der hurtigt kunne få mundvandet til at løbe. - Det er jo ikke alle, der ved at vi er her, så vi håber, at initiativet kan give både de lokale og sommerens turister lyst til at tage en tur rundt i landskabet for at se, hvad vi går og roder med, lød det med et smil fra Elin Lindstrøm, der tog imod de kunder, der fandt vej til butikken.

- Kunderne er kommet lidt drypvist hele dagen og det er mit indtryk, at en del allerede har fået kendskab til tilbuddet, fortalte hun inden der igen skulle skænkes kaffe op og deles kage ud.

»Ruten« er en eventrute, som cirka én gang om måneden i sommerhalvåret vil lede rundt til gårdbutikker, små producenter og gartnerier som slår dørene op og inviterer indenfor til en snak og en smagsprøve. Udvalget af steder man kan besøge skifter alt efter, hvem der har meldt sig på månedens rute.

En håndfuld kilometer derfra på Gartneriet Pilely i Bjæverskov har Lotte Svendsen lige vist endnu et hold gæster rundt blandt rækkerne af blandt andet økologiske tomater, chili og selvfølgelig blomster. Ved søndagens arrangement var der også åbent hus hos Malerklemmen i Borup, hvor der blandt andet blev skænket lokalt øl op i glasset.

Læs mere på hjemmesiden: www.Eventruten.dk

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk