Niklas Hedegaard fanget i øjeblikket, hvor det går op for ham, at han skal med til EM Kortbane.
gallery icon

Se billedserie

Niklas Hedegaard fanget i øjeblikket, hvor det går op for ham, at han skal med til EM Kortbane.
Foto: Henrik Vedel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hedegaard fandt nøglen til succes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hedegaard fandt nøglen til succes
Sport - 05. december 2013 kl. 21:49
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

23 år er ingen alder for en svømmer.

I hvert fald er Niklas Hedegaard gået imod strømmen og har taget turen fra den danske subelite til eliten. Nøglen er planlægning og mindre træning.

- For mig ændrede det sig, da Tomas Jansson (tidligere landstræner for Sverige red.) kom til Farum Svømmeklub for tre år siden. Han viste mig, at det med grundig planlægning kunne lade sig gøre, at kombinere studierne med deltidsarbejde og svømning. Det gav mig lyst til at svømme, og jeg fik gjort det på en mere professionel måde, forklarer Niklas Hedegaard, som mangler et semester for at have en Bachelor-grad i International Politics and Business ved CBS.

- Jeg har skåret ned på distance. Jeg svømmer ikke længere 50 kilometer om ugen. Nu er det omkring det halve. Det fungerer for mig. Man kan gøre rigtig meget ved lidt træning. Det handler om at gøre det rigtige.

At den nye hverdag med otte ugentlige træningspas fungerer, er indiskutabelt. For ved DM kortbane for en måned siden bragede Niklas Hedegaard ind på førstepladsen på distancen 100 meter bryst. Tiden var så fornem som 59,67 sekunder - klart under kravtiden til EM Kortbane i Herning.

- Jeg blev ikke overrasket, for træningen havde indikeret, at jeg kunne svømme hurtigt, men det er altid svært at forestille sig, hvordan det føles, siger Niklas Hedegaard, som ellers så noget forbløffet ud, da han fra svømmebassinet i Gladsaxe så tiderne på storskærmen.

- Der er mere i kroppen, når vi kommer til EM. Jeg drømmer om at klare kravtiden til VM, men det behøver ikke nødvendigvis ske ved EM. Jeg har intet overblik over, hvor mine konkurrenter står, men det er klart, at en semifinale er et drømmemål, lyder det fra Farum-svømmeren, som skal skære et sekund af sin rekord for at komme med til VM.

Fremgangen har ført en anerkendelse med sig. Niklas Hedegaard er blevet indlemmet i Great Danes-projektet. Det er landstræner Nick Jubas forsøg på at løfte dansk herresvømning mod nye højder. Truppen består hovedsageligt af unge talenter, og i den forbindelse skiller den 23-årige Farum-svømmer sig ud.

- Det er en sidegevinst og en anerkendelse. Vi kommer ud til rigtig mange stævner i udlandet, og det vil flytte mig. Det bliver spændende at se, hvad det kan gøre for mig.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk