Lejeniveauet i kolonihaverne er i dag fra 1,66 til 2,51 kroner per kvadratmeter om året. Billedet her er fra Solbakkens 75 års jubilæum for tre år siden.
Lejeniveauet i kolonihaverne er i dag fra 1,66 til 2,51 kroner per kvadratmeter om året. Billedet her er fra Solbakkens 75 års jubilæum for tre år siden.
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kolonihaverne skal fortsat være billige i leje

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kolonihaverne skal fortsat være billige i leje

Lejeindtægt: Et flertal i Helsingør Byråd vil fastholde de lave lejer på kolonihaver.

Helsingør - 03. juli 2013 kl. 09:55
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lejeindtægt: Et flertal i Helsingør Byråd vil fastholde de lave lejer på kolonihaver.

Helsingør: Lejen på kolonihaverne i Helsigør Kommune ligger på mellem 1,66 og 2,51 kroner per kvadratmeter om året, og det lave lejeniveau skal fortsat gælde. Det besluttede Helsingør Byråd på sit sidste møde inden sommerferien.

Helsingør Kommune og kolonihavebrugerne skal inden længe forhandle leje af kolonihave-grundene, og står det til politikerne i byrådet, så skal den lave lejetakst fastholdes.

Debatten har ellers gået på, hvorvidt kolonihavelejen skulle stige til en markedsleje. Dermed ville prisen for at leje en kolonihave stige ganske væsentligt, og mange ville efter alt at dømme ikke have råd til at beholde deres kolonihave.

Men miljøminister Ida Auken har nu fastslået, at markedslejen ikke skal gælde på kolonihaveområdet - en holdning politikerne i byrådet deler.

- Vi har heldigvis et byråd med et stort hjerte for kolonihaver, og derfor behøver lejerne ikke at frygte store prisstigninger, fastslog Henrik Møller, S, på byrådsmødet.

Per Tærsbøl, C understregede, at kolonihaverne er et område, man skal være nænsomme overfor.

- Derfor skal lejen være på niveau med i dag - måske med en smule prisfremskrivning, konstaterede den konservative ordfører.

Og både Jan Ryberg, Lokaldemokraterne, og Ib Kirkegaard, DF, var på samme linje

- Målet for kommunen må ikke være at få så stor en lejeindtægt som muligt, fastslog de.

Forhandlingsresultatet mellem kommunen og Kolonihavernes Samråd i Helsingør skal endeligt godkendes af byrådet.

- Hvis byrådet mener, at lejen bliver for høj, så kan de jo bare forkaste aftalen, pointerede borgmester Johannes Hecht-Nielsen.

I Helsingør Kommune er der fire kolonihaveforeninger: Solbakken, Pindemosen, Klostermosen og Gurre.

dorte

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk