Per Alkestrup opfordrer forbrugere til at nærlæse deres kontrakt med elbilfirmaet og derefter søge rådgivning - hvis de er medlem af FDM, kan de henvende sig her.
gallery icon

Se billedserie

Per Alkestrup opfordrer forbrugere til at nærlæse deres kontrakt med elbilfirmaet og derefter søge rådgivning - hvis de er medlem af FDM, kan de henvende sig her.
Foto: Lars Skov
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FDM: Elbil-kunder kan miste ladestationer efter konkurs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FDM: Elbil-kunder kan miste ladestationer efter konkurs

Med elbilfirmaet Better Place Danmarks konkurs, kan kunder komme i en alvorlig klemme, advarer FDM.

Erhverv - 26. maj 2013 kl. 14:02
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det kan give alvorlige problemer for de kunder, der har en elbil fra Better Place Danmark, at firmaet nu går konkurs.

Det fortæller leder af Forenede Danske Motorejeres (FDM) rådgivning, Per Alkestrup.

- For kunderne betyder det, at de går hen og får problemer, for deres bil vil typisk kun være egnet til den her ene teknologi, siger han.

Better Place Danmark er nemlig det eneste firma, der benytter sig af et system med udskiftelige batterier i bilerne.

Per Alkestrup opfordrer forbrugere til at nærlæse deres kontrakt med elbilfirmaet og derefter søge rådgivning - hvis de er medlem af FDM, kan de henvende sig her.

Selvom han ikke har læst nogen af kundernes kontrakter fra Better Place Danmark, tror Per Alkestrup, at der muligvis kan være tale om, at Better Place Danmark ejer batterierne, og bare lejer dem ud.

Hvis det er tilfældet, vil konkursboet kunne kræve batteriet udleveret.

- Og så kan man i værste fald stå med en bil, man ikke kan bruge til noget, siger han.

Der er dog stadig ingen, der ved, hvad der i sidste ende kommer til at ske med batteriskiftestationerne.

Better Place Danmarks pressechef, Mikkel Linnet, fortæller, at firmaet vil drive batteriskiftestationerne videre, indtil kurator overtager konkursboet. Herefter er det op til kuratoren, hvad der skal ske med stationerne.

Mikkel Linnet gætter på, der vil gå en lille uges tid, før der kommer svar fra kuratoren.

FDMs Per Alkestrup nævner også muligheden for, at et andet firma vil overtage konceptet og driver batteriskiftestationerne videre.

Better Place Danmark har over 500 kunder, men kun omkring 255 af bilerne bruger systemet med batteriskift.

arrow Stadig strøm på Better Place
27. maj 2013 kl. 13:19 Opdateret: kl. 14:16
arrow FAKTA: Better Place Danmark slukker for strømmen
26. maj 2013 kl. 17:04 Opdateret: kl. 17:08

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk