Opvarmning og udstrækning er en vigtig del af boksetræningen, når Özcan Kitir (forrest i billedet) og Jannie Rasmussen (nr. tre fra højre) to gange om ugen træner de cirka 25 børn fra Ellemarkskolen.
gallery icon

Se billedserie

Opvarmning og udstrækning er en vigtig del af boksetræningen, når Özcan Kitir (forrest i billedet) og Jannie Rasmussen (nr. tre fra højre) to gange om ugen træner de cirka 25 børn fra Ellemarkskolen.
Foto: Jens Wollesen$RETURN$$RETURN$
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Boksetræning begejstrer børnene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Boksetræning begejstrer børnene
Køge - 13. februar 2013 kl. 13:27
Af Lene Ploug Frederiksen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Køge: Tonerne fra »Eye of the Tiger«, der nok bedst af alt er kendt fra Rocky-filmene om den hårdtslående bokser Rocky Balboa, strømmer ud af ghettoblasteren.

Rundt på gulvet i hallen på Ellemarkskolen løber 25 børn og et par trænere. De holder paraderne op og slår frem for sig i luften mens pulsen stiger.

- Kom så, fem armbøjninger mere, råber Özcan Kitir, og børnene makker ret uden at pive.

Efter en lang opvarmning med »hurtig sjipning«, løb og armbøjninger har børnene fået røde kinder, og er klar til at trække i boksehandskerne.

- Vi laver kun konditions-boksetræning. Vil børnene mere, så henviser vi dem til en bokseklub, hvor de kan få hjelm og tandbeskytter på. Jeg går meget op i sikkerhed, siger ôzcan Kitir og lover, at børnene når de er kommet i lidt bedre form, får en tur til Køge Bokseklub, hvor han har fået lov at låne lokaler til en lille turnering med diplomer til børnene.

Gør en indsats

Det er et år siden, at Özcan Kitir og hans kæreste Jannie Rasmussen sagde ja til Sund Zone om at være frivillige boksetrænere for områdets børn. Træningen har været i gang et par måneder, to gange om ugen, hvor alle børn mellem 8-15 er velkomne.

- Det var June fra Køge Bokseklub, der spurgte, om det ikke kunne være noget for mig. Jeg gik og tænkte lidt over det, men så oplevede jeg, at jeg tog en ni- og en tiårig dreng fra Ellemarken i at sætte ild i et skur. Det var vendepunktet, der fik mig til at træffe beslutningen om, at jeg ville give dem noget andet at tage sig til, siger ôzcan Kitir og fortsætter:

- Jeg tænkte, nu er jeg snart 33 år, og hvad har jeg gjort for samfundet, siger han og hentyder til, at en idrætsaktivitet kan få de unge væk fra gaden og det dårlige selskab.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk